KL: Staten skal finde pengene til vandplanerne

Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm (V), understreger, at det er staten der kræver, at kommunerne skal implementere de meget omstridte vandplaner for at Danmark kan leve op til EU´s Vandrammedirektiv. Derfor mener han også, at det er statens opgave at finde de nødvendige økonomiske midler til implementeringen af vandplanerne, der skal påbegyndes den 22. december i år.

Danske gødningssærregler skyld i at 9 mio smågrise eksporteres

Næsten ni millioner smågrise, eller godt en tredjedel af produktionen, køres nu årligt til Tyskland og bliver fedet op og slagtet på tyske slagterier. Lavere lønninger på de tyske slagterier er en af årsagerne, men ikke den væsentligste. De danske gødningsregler er den væsentligste årsag. Mere herom nedenfor.

Svenske pilotprojekter skal binde fosfor i Østersøen

Selvom man i Danmark primært har fokus på reduktion af kvælstof fra landbruget, når det drejer sig om at sikre fremtidens vandmiljø, så har man, som vi tidligere har skrevet her på bæredygtigtlandbrug.dk, i Sverige skiftet fokus til fosfor. Og netop nu undersøger man i to pilotprojekter, om det er muligt at bruge restprodukter fra industrien til at binde overskydende fosfor i Østersøen.

Nye toner fra fødevareministeren om virkemidler

Tre folketingspolitikere, som også er medlemmer af Folketingets Fødevareudvalg, er enige om, at fødevareministeren for alvor er ved at flytte sig, når det gælder spørgsmålet om andre virkemidler som alternativ til randzonerne. Til gængæld undrer det dem, at Mette Gjerskov er så enøjet, når det gælder forskning af virkemidlerne.

Ingen nye virkemidler før DCE giver grønt lys

Det bliver DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), Århus Universitet som kommer til at bestemme, hvornår regeringen går i gang med at afprøve nye virkemidler som stenrev og minivådområder i kampen mod udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Men hvornår DCE er færdig med at undersøge de alternative virkemidler til randzonerne kunne Mette Gjerskov ikke sige noget konkret om på det åbne samråd onsdag på Christiansborg.

Svensk professor: Østersøen mangler kvælstof

Iltsvind, blågrønalger, fiske- og bunddød. Dette er blot nogle af de ubehagelige konsekvenser af det massive tab af kvælstof til Østersøen, som ikke mindst landbruget har været skyld i, siden man i tresserne intensiverede landbruget i Danmark og i de omkringliggende lande i Østersøregionen. Sådan lyder forklaringen, i hvert tilfælde hvis man lytter til den almene holdning blandt danske forskere. Men er det nu også sådan, det virkeligt hænger sammen?

Scroll to Top