Ved at nedlægge produktionen i Danmark giver man plads til den højeste udledning

Tænketanks stifter kalder den danske klimapolitik ”gak i låget” og opfordrer landbruget til at angribe debatten med fakta

gris2-1000px

Han er grundlægger og ejer af Axcon, konsul for Ukraine i Danmark, generalsekretær for Danish Farmers Abroad og har skabt tænketanken Farm Vision.

Tom Axelgaard holdt forleden et indlæg ved et møde arrangeret af Danish Pig Academy hos Aco Funki i Herning, og her opfordrede han ifølge Maskinbladet danske landmænd og især svineproducenterne til at gå i brechen med fakta, ikke mindst når det gælder diskussionen om en kommende CO2-afgift og dens konsekvenser i form af udflytning af danske arbejdspladser.

”Ved at nedlægge produktionen, der repræsenterer den laveste udledning, giver man plads til den højeste udledning. Og det er fuldstændigt gak i låget. Det skal give os vilje og energi til, at der er noget at gøre. Tænk, hvis alle kom ned på laveste udledning”, lød det fra Tom Axelgaard.

Det er ikke mindst effektiviteten i dansk landbrug, der gør forskellen, forklarer han.

Du kan læse Maskinbladets referat af mødet i Herning via linket HER.

Hvad Bæredygtigt Landbrugs medlemmer mener om en CO2-afgift på landbrugsproduktion, fremgår ret klart af hjemmesideartiklen herunder.

BL-medlemmer: CO2-afgiften slagter vores bedrifter

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top