Svineproducenter er utilfredse med opsang fra ”interesse-organisation”

Der er forskel på administrative og dyrevelfærdsmæssige fejl, understreger næstformand i debatindlæg

grise1000px

Landbrug & Fødevarer Gris enten kan eller vil ikke kende forskel på administrative og dyrevelfærdsmæssige fejl.

Det mener Joachim Clausen, næstformand i Danske Svineproducenter, som i landbrugspressen langer ud efter førstnævnte organisation. Den kan dårligt kaldes en interesseorganisation, skriver han – med henvisning til, at Landbrug & Fødevarer Gris på et møde forleden skældte landets svineproducenter ud over de påståede mange fejl.

”Hvis vi regner på, hvor mange dyr, der er fundet fejl ved set i forhold til de kontrollerede dyr og ikke i forhold til chr-numre, så snakker vi altså få promiller. Men denne sandhed ønsker de valgte i Landbrug & Fødevarer Gris åbenbart ikke at kommunikere ud til os svineproducenter og vores dygtige medarbejdere”, skriver Joachim Clausen.

”Derimod vælger de på mødet at give alle i salen en opsang med beskeden om, at vi skal gøre det bedre, og det ikke er acceptable tal. I stedet for at vise de rigtige tal, som vi ved, de ligger inde med. Nemlig tal, hvor der skelnes mellem administrative fejl og dyrevelfærdsmæssige fejl”, tilføjer han.

Du kan læse hele Joachim Clausens indlæg via Maskinbladets hjemmeside HER. Også Landbrugsavisen har været så flink at bringe teksten HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top