Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring
Dansk landbrug er i rivende udvikling. Også med forhold, der falder indenfor miljøministerens område, blandt andet med at påpege og implementere løsninger til gavn for vandmiljøet.
Målet for landbruget på det område er et bedre vandmiljø, som ønsket i EU’s vandrammedirektiv. Det officielle danske mål har hidtil alene været at nedsætte kvælstof-udledningen til vandmiljøet – og det ved hjælp af samme virkemidler, der har været brugt i årevis, og som ikke har haft virkning. Er den nye minister parat til at se på denne udfordring?
Nyttesløse virkemidler
Miljøministeriets egen Novana-rapport har mindst 15 år i træk vist, at der ikke er sket nogle ændringer i kvælstof-udledningen til vandmiljøet – på trods af alle de gennemførte virkemidler (byrder), der er lagt på landbruget i form af mellem- og efterafgrøder og ekstra-ekstra efterafgrøder – kaldet pligtige, husdyr- og målrettede efterafgrøder.
Det skulle reducere kvælstof-udledningen, som imod internationale eksperters råd hele tiden har været den danske målestok for vandmiljøet. Alligevel er årsudledningen konstant. Derimod er årstidsvariationen ændret. Udledningen i det mere robuste efterår er mindsket, mens udledningen er øget i de følsomme forårsmåneder.
Det sker, fordi det meget store krav om efterafgrøder skubber landmandens sædskifte fra vintersæd til vårsæd og derved lader marken sort – og uden planter, der kan suge næringsstoffer op, netop i de følsomme forårsmåneder.
Lyt til de internationale råd
Bæredygtigt Landbrug har påpeget denne problematik længe. Hvornår vil ministeren se på, at de store arealkrav om efterafgrøder faktisk er et problem for vandmiljøet? Og at ensidigt fokus på kvælstof ikke medfører, at man lever op til EU’s vandmiljøplan for en god økologisk tilstand?
Hvornår er miljøministeren parat til at se på, om det nu i virkeligheden er kvælstof-udledningen, der er den store synder?
De internationale eksperter, der gennemgik den danske implementering af vandplanerne i 2017, påpegede, at der var mange andre presfaktorer, der skulle ses på i vandmiljøet.
Nu kommer en ny såkaldt “second opinion”. Er miljøministeren parat til at lytte til de internationale råd denne gang?
Andre presfaktorer
I 2017 påpegede de internationale eksperter, at alle relevante presfaktorer for vandmiljøet skal medtages. Det betyder, at også fosfor, fiskeri, vandplanter, invasive arter, trafik og ikke mindst spildevand og kloakudslip (overløb) skal indgå i indsatser for at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet, ligesom der skal tages hensyn til de særlige forhold, der er i de enkelte vandområder. Er ministeren nu parat til at se på alle disse faktorer?
Siden 2017 er der desuden gjort betydelige fund af PFOS og PFAS i vandmiljøet og grundvandet, derfor er det særdeles aktuelt at høre miljøministeren, hvornår han vil sikre, at Danmark opfylder vandrammedirektivets krav om regelmæssige kemiske analyser for en række stoffer i vandmiljøet.
De samme EU-krav om målinger gælder også for spildevand. Hvornår sikres det, at også udledninger fra spildevand måles for de påkrævede prioriterede stoffer? Hvordan sikres det, at selskaberne får foretaget målinger og godkendelser på alle overløbsbygværker for spildevand? Og hvordan vil ministeren sikre, at ansvaret og regningen for overløb fra urenset spildevand lander hos de spildevandsselskaber, der ikke har styr på det og ikke i samfundet generelt?
Samtidig er det aktuelt at spørge: Hvilke initiativer vil miljøministeren iværksætte for at begrænse mikroplast fra dækrester, som ledes med regnvandet til havmiljøet? Alene fra Danmark drejer det sig om mange tons årligt. Denne problematik har fået øget aktualitet, efter at flere og flere kommuner indfører separat kloakering.
Løsningsforslag
To rensningsforslag kan igangsættes forholdsvist hurtigt og effektivt. Det drejer sig om minivådområder og muslingeopdræt.
Minivådområder giver en effektiv rensning af alle næringsstoffer – hvis der altså er næringsstoffer fra arealerne at rense væk. Muslingeopdræt kan fjerne meget store mængder næringsstoffer årligt. Samtidig kan fokus på arbejdet med at udplante ålegræs, et bedre balanceforhold mellem kvælstof og fosfor samt bedre udnyttelse af husdyrgødning via biogasanlæg hjælpe.
Her ligger problemet for udbygning i en rigid godkendelsesprocedure og stramme regler. Er ministeren parat til at se på at gøre reglerne på disse områder mere smidige?
Mulighederne er der. Tak til ministeren for fyldestgørende svar på de opstillede spørgsmål – de repræsenterer presserende udfordringer for fremtidens miljø og landbrug.
(Indlægget har været bragt hos Altinget i anledning af en serie, hvor mediet lader en række interessenter stille spørgsmål til den nye miljøminister. Du kan se Altingets version via linket HER).
