Også korn- og foderstofbranchen protesterer mod uretfærdige regnemetoder

Dansk landbrug burde godskrives i klimaregnskabet for sin store eksport af fødevarer med lavt klimaaftryk

høst

Det er ikke kun Bæredygtigt Landbrug, der ryster på hovedet over præmisserne for en kommende CO2-afgift på dansk landbrug.

Der er således langt fra tilfredshed med måden, som man opgør klimaudledningerne på i Danmark, hos korn- og foderbranchens forening, Dakofo, der har nogle af landets største virksomheder som medlemmer.

Foreningen ønsker derfor et opgør med regnemetoden. Meldingen fra Dakofo kom fra foreningens årlige generalforsamling på Børsen i København fredag eftermiddag. Det er det såkaldte territorialprincip, som Dakofo ønsker at gøre op med.

Direktør Asbjørn Børsting påpegede her, at i stedet for at opgøre udledningerne på baggrund af den produktion, som sker i Danmark, så ville det være mere korrekt at se på landbrugets udledninger igennem hele værdikæden og i et globalt perspektiv. Dermed vil Danmark kunne godskrives i klimaregnskabet for sin store eksport af fødevarer med lavt klimaaftryk.

”Der skal med andre ord tages højde for Danmarks import og eksport og de globale handelsbalancer. Det territoriale opgørelsesprincip skaber nemlig ikke incitamenter til at udvikle og producere produkter i landbruget med lavere klimaaftryk som virkemiddel. Tværtimod. I stedet er det mere fordelagtigt at importere varer, da aftrykket hermed placeres uden for Danmarks grænser”, lød det ifølge landbrugspressen fra Asbjørn Børsting.

Du kan se mere i Landbrugsavisens, Maskinbladets og Effektivt Landbrugs omtaler HER, HER og HER.

Hvad Bæredygtigt Landbrug synes om samme emne, fremgår ret tydeligt af faglig konsulent Jens Lund Pedersens læserbrev herunder.

Klimapåvirkning og klimaregnskab er to forskellige størrelser

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top