Landmændene vinder stort ved valg i Holland

Det landmandsvenlige parti BBB har gjort rent bord og er blevet det største parti i samtlige af landets 12 provinser

holland-illu

Selv statsministerpartiet måtte give fortabt, da hollænderne i sidste uge gik til valgurnerne for at vælge medlemmer til de såkaldte provinsråd. Pro-landmandspartiet BBB gjorde således rent bord og blev det største parti i samtlige af landets 12 provinser. Det er i provinsrådene, at man vælger medlemmer til det hollandske senat – hvor BBB nu bliver det største parti med 16 ud af 75 pladser.

Partiet blev stiftet for blot fire år siden og kan – oversat til dansk – kaldes noget i retning af ”landmands-borger-bevægelsen”. Det blev stiftet ikke mindst som følge af utilfredsheden over politikernes kommende kvælstofkrav rettet mod landbrugserhvervet. Landet har været præget af – ofte voldsomme – demonstrationer som følge af de vedtagne restriktioner.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens omtale HER.

Billedet, der illustrerer denne hjemmesideartikel, er tilsendt af et medlem af Bæredygtigt Landbrug, som på denne måde har ønsket at markere sin opbakning til de utilfredse hollandske landmænd.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top