Debatten om kvælstofforurening i havmiljøet er usaglig

Sportsfiskerne burde rette fokus på reelle forureningskilder, skriver BL-æresmedlem

knud-2

Af Knud Jeppesen, landmand, Jelling

Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, hænger ensidigt landbruget ud som synder for iltsvind i de indre farvande i Avisen Danmark torsdag den 2. februar.

Sportsfiskerne er åbenbart i samme båd som andre miljøforkæmpere, der mener, at det eneste saliggørende for at få et bedre vandmiljø omkring Danmark, er at prygle landbruget igen og igen.

Kvælstof er et livsvigtigt næringsstof

Og i hvert fald er det noget vrøvl at kalde det ”kvælstofforurening, fordi man mener, at mængden af kvælstof er for stor. Kvælstof er et livsvigtigt næringsstof for næsten alt planteliv. Det er jo heller ikke en madforurening, hvis nogen spiser for meget af den mad, der er livsnødvendig for os alle.

Torben Kaas henviser til en ny Novana-rapport fra Aarhus Universitet (AU). En rapport lavet af AU til staten, om staten, betalt af staten med en blanding af målte og modelberegnede tal for vandmiljøets tilstand. I rapporten ses, at der er målte tal for kvælstofindholdet i vandløb fra husdyrtætte områder uden tilledning af væsentligt spildevand fra hele den midterste del af både Jylland, Fyn og Sjælland.

Her måles kvælstofindholdet til 3,6 ml/l.

Det er ca. ¼ af EU’s krav på max indhold på 12,4 ml/ l. og svarer til det, der max må være i drikkevand. Altså er det renere end kravet til drikkevand! Når man så ved, at en stor del af kvælstoffet omsættes i vandløbet(retention), så skal man godt nok være kæmpe pessimist, hvis man så tror, at den smule kvælstof ødelægger store havområder.

Oplagt fynsk eksempel

Et godt eksempel er Kerteminde Nor, som er en meget lukket fjord. Indtil 1989 løb det meste spildevand fra Munkebo og Kerteminde ud i fjorden, men så samlede man spildevandet fra de to byer i et nyt renseanlæg med udløb direkte ud i Storebælt. I 1992 kollapsede fjorden, og Miljøministeriets undersøgelse viste, at de store spildevandsudledninger gennem tiden havde medført masseforekomst af plantonalger, som kvalte store dele af bundens plante-og dyreliv.

Nu mere end 30 år senere ses, at det har været en kæmpe succes at fjerne spildevandet.

Noret er igen blevet klarvandet, og ålegræsset er kommet tilbage sammen med et mangfoldigt dyre- og planteliv. Og det endda selvom der stadig findes masser af landbrug hele vejen rundt om fjorden! Måske ”kloge folk og eksperter” skulle fokusere på samme indsats rundt i de andre fjorde? Modsat de mange søer og bl.a. Utterslev Mose i København og omegnskommunerne.

Her døjer de ”selvforskyldt” med meget forurenet vand, grundet udledning fra renseanlæg og ikke mindst flere tusinde overløbssteder med urenset spildevand direkte ud i vandmiljøet, når det regner. I sommer var der flere badeforbud og klager over ulækkert vand i søerne i bl.a. Rudersdal kommune. Ikke så mærkeligt, for Rudersdal har 95 overløbssteder, der tilsammen lukkede 850.000 tons urenset spildevand ud i søer og vandløb i 2021.

Hvis ønsket er et rent vandmiljø…

Det kræver op mod 200 tons ilt for at omsætte disse mængder. Og da der ikke findes produktionslandbrug i disse områder, er forureningen med iltsvind her foregået, helt uden der er kommet kvælstof fra landbrug.

Sportsfiskerne plejer at have fokus på at fiske de steder, hvor fiskene er – og i ønsket om et renere vandmiljø vil det være super, om I rettede samme fokus på de steder, hvor forureningen i virkeligheden kommer fra. Så ville vi nå langt meget hurtigere.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Avisen Danmark, der er fællessektionen for samtlige dagblade i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten er æresmedlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top