Borgmester i indædt kamp mod naturnationalpark

Jammerbugt Kommune kommer ikke til at samarbejde med staten om planerne i Tranum Klitplantage, understreger Mogens Gade

Miljø og Fødevareministeriet

”I opkaldet fra den tidligere minister lød det, som om vi fik nogle indrømmelser, men det var jo nærmest at gøre grin med os. Så nej, vi har ikke haft en god dialog!”

Sådan lyder det i Landbrugsavisen fra borgmester Mogens Gade (V), Jammerbugt Kommune, om kommunikationen med Miljøministeriet – i relation til den kommende naturnationalpark i Tranum Klitplantage. I projektbeskrivelsen for den pågældende park fremgår det ellers, at der undervejs har været tæt dialog med Jammerbugt Kommune. Og der er siden første udkast fjernet 140 hektar af arealet. Dén såkaldte indrømmelse giver Mogens Gade imidlertid intet for.

Bliver der ikke ændret kraftigt i planerne, som de ligger lige nu, skal staten således ikke forvente, at Jammerbugt Kommune kommer til at samarbejde, når parken på et tidspunkt skal etableres, understreger borgmesteren i Landbrugsavisen.

Det er ikke bare en stor gruppe lokale borgere men også et flertal i det lokale byråd, der vil kæmpe indædt mod naturnationalparken. Der er også modstand mod naturnationalparkerne i mange andre kommuner, og det skyldes bl.a., at der i naturnationalparkerne ikke er den samme tilsynspligt med dyrene, som der er i landbruget. I naturnationalparkerne er der dispensation til at fravige dyrevelfærdsloven.

Hvis du abonnerer på avisen, kan du læse mere i Landbrugsavisens artikel HER.

Hvad Bæredygtigt Landbrug synes om det, foreningen kalder statslig dyremishandling, fremgår ret tydeligt af pressemeddelelsen herunder.

BL: Statslig dyremishandling skal stoppe straks

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top