Statens dyr må åbenbart gerne lide mere end alle andres

Efter sydamerikansk model ryddes skov og natur for at give plads til hegn og flere dyr i Naturnationalpark Almindingen

Miljø og Fødevareministeriet

Af Lene Christensen, medlem af foreningen “Stop vanrøgt af dyr bag hegn”, Sjoltevej 14, 4733 Tappernøje

I Naturstyrelsens endelige rapport ”Projektbeskrivelse og overordnede retningslinjer for forvaltning af Naturnationalpark Almindingen” afsløres det, at der bag de positivt ladede begreber som ”naturgenopretning” og ”biodiversitetsfremmende tiltag” gemmer sig øgede klimabelastninger, enorme naturødelæggelser og liv uden foder og pleje for flokken af indespærrede og retsløse dyr.

Rapporten er unavngiven, men der refereres flittigt til gruppen af velkendte rewildingbiologer.

Klimaet

I en tid, hvor reduktion af CO2 står øverst på den globale dagsorden, går man herhjemme den modsatte vej og igangsætter eksperimentelle og, som det fremgår af rapporten, bevidst klimaskadelige naturprojekter.

”Sammenlignet med en fortsat naturnær skovdrift i området må det forventes, at etableringen af Naturnationalparken, både på langt og kort sigt, har en negativ effekt på områdets optag af CO2”.

Videre står der, at når der fældes, oversvømmes og udsættes græssende dyr, har det en negativ påvirkning på områdets evne til at optage C02, men når der en gang er opstået en ny, ”rigtig” natur, vil området igen begynde at optage C02. Hvornår vides ikke!

Naturen

Selvom salgsargumentet for Naturnationalparken er mere natur, er tiltagene også her stik modsatrettede.

I stedet for evt. at opkøbe og udlægge jord i forlængelse af den eksisterende natur, så der rent faktisk bliver mere af den, skal der fældes og indhegnes et stort område af Almindingens eksisterende smukke og artsrige natur.

Efter sydamerikansk model, og med tilsvarende negative konsekvenser for klimaet, for den nuværende natur og for alle de dyr og fugle, der mister liv og levesteder i processen, skal området på omkring 1.100 ha med noget af Bornholms dejligste natur, bogstaveligt talt jævnes med jorden, før flere bisoner og et stort antal rådyr, dådyr og krondyr kan flytte ind på det før så naturskønne område.

Denne selvmodsigende fremgangsmåde, som Naturstyrelsen kalder ”naturgenopretning”, og som højst sandsynligt er i strid både med EU’s Habitatdirektiv og Miljøvurderingsloven, må formodes at bunde i en veldokumenteret, målrettet og artsbestemt biodiversitetsplan – men nej!

I rapporten fremgår det, at der overhovedet ingen konkrete mål er med de store naturødelæggelser.

”Naturnationalpark Almindingen har ikke et fast defineret udviklingsmål for naturens tilstand, da udviklingsmålet er, at naturen og de naturlige processer skal have friere udfoldelsesmuligheder og kunne udvikle sig mere dynamisk”.

På bekostning af klimaet skal den eksisterende natur altså fjernes for at gøre plads til en ny, som ingen ved hvad er, men som man politisk har besluttet, at kun hundredvis af indespærrede dyr kan levere.

Dyrene

De udsatte dyr er reproducerende, og når der bliver for mange bag det 2,35 m høje hegn, inviterer Naturstyrelsen på jagt, fremgår det af rapporten.

Over en tiårig periode er utallige prægtige bisonokser bukket under af sult og sygdom i Naturstyrelsens ”prestigeprojekt”, og undervejs i massakren har styrelsen hårdnakket afvist tilbud om hjælp fra fagfolk.

Udadtil en populær turistattraktion, men bag kulisserne har dyrene betalt den ultimative pris for underholdningen med en langsom og smertefuld død, dokumenteret via aktindsigt i obduktionsrapporter, der er hjerteskærende læsning.

Trods lovkrav om tilsyn på individniveau, har ingen haft styr på antallet af dyr, og med en pludselig fritagelse for øremærkning og dermed manglende sporbarhed, kan endnu flere forsvinde ubemærket ned i mulden.

Det er ikke alene dyreetisk forkasteligt, det er også en tikkende bombe for spredning af sygdomme.

Det mangelfulde tilsyn og de mange døde dyr begrunder Naturstyrelsen med arealets nuværende størrelse. Og med en logik, man kun finder hos en styrelse, hvor også faglig uvidenhed er et accepteret argument, berettiger den elendige forvaltning åbenbart til en stor udvidelse og indsættelse af mange flere dyr.

Naturstyrelsen har aldrig rigtigt evnet at overholde dyrevelfærdsloven, og styrelsens manglende forvaltningskompetencer har gennem årene afstedkommet, at adskillige dyr i statens varetægt er døde af sult.

Men i stedet for at stramme op og være et forbillede i kampen for god dyrevelfærd, er der lavet en særlovgivning, der tillader, at statens dyr gerne må lide mere end alle andres, hvilket ikke efterlader meget håb for de prægtige bisoner og de øvrige indespærrede dyr i Naturnationalpark Almindingen.

(Indlægget er sendt direkte til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top