Forskere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DREAM og Danmarks Statistik har præsenteret to nye regnemodeller, der anføres at kunne beregne miljø- og klimakonsekvenser i forbindelse med den økonomiske politik.
Forskerne når frem til, at samfundet taber hele 245 milliarder kroner om året i form af skader på miljø og klima.
”Med modellerne kan man bedre sætte pris på de miljø- og klimakonsekvenser, som økonomiske aktivitet medfører. Og det er vigtigt”, fortæller økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, der har ledet arbejdet.
Pris på lærkesang og hasselmus – men ikke på mad
I virkelighedens verden er der ofte store konflikter mellem de forskellige gode intentioner, der ligger bag FN’s 17 globale mål for en bæredygtig verden.
Eksempelvis giver det jo ikke mening at forfølge verdensmål nummer 15 om livet på land ved at udregne en fiktiv pris på et naturareal, hvor man undersøger hvor langt og til hvilken omkostning, publikum er villig til at rejse for at opleve den pågældende natur (lærkesang eller en hasselmus), hvis man ikke modsat medtager gevinsten ved at opfylde verdensmål nummer 2 – at afskaffe sult. Man kunne jo beregne, hvor mange menneskeliv, der kan reddes fra sultedøden ved at dyrke det pågældende areal.
Hvis produktion af naturoplevelser eller mad konkurrerer om det samme areal, må alternativerne sættes over for hinanden. Ellers kan der jo ikke konkluderes noget.
God landbrugsjord skal bruges til madproduktion
Høje udbytter er et vigtigt mål for madproduktion. Man skal være opmærksom på, at skift fra landbrug til natur i et højproduktivt landbrugsområde vil betyde, at et større naturareal må inddrages til madproduktion andre steder i verden.
Med andre ord: Hvis vi ikke udnytter den gode landbrugsjord til madproduktion, vil det medføre et større pres på naturen globalt. Det globale landareal er jo en begrænset størrelse.
Grønt tunnelsyn
Det er ikke usædvanligt at håndplukke et verdensmål uden at forholde sig til den effekt, det har på de øvrige mål.
De 17 verdensmål blev vedtaget i 2015, men vi er ikke kommet meget tættere på mål.
Virkeligheden er, at de 17 mål påvirker hinanden som en række tandhjul. Drejer man lidt på det ene, snurrer de andre med – og ikke nødvendigvis i den ønskede retning.
Masser af dilemmaer
Der er i øvrigt mange indbyrdes konflikter mellem de forskellige verdensmål. I flæng kan nævnes:
Kan man sætte en vindmøllepark op midt i trækfuglenes rute?
Kan man placere solceller på engarealer, hvor sommerfuglene ellers ville flagre over engblomsterne?
Kan man ofre et stykke unik natur for at anlægge en mine med mineraler, der er forudsætningen for vindmøller, solceller og elbiler?
Osv.
Hold balancen
Det giver ikke mening at regne på modeller til fordel for enkelte eller ensidige holdninger. Det drejer sig om at se helheden og prioritere de primære behov.
Hvis der ikke foretages en kvalificeret afvejning mellem forskellige hensyn, vil udviklingen køre skævt, indtil de stærkeste krav sejrer.
Erfaringen viser, at når det virkelig strammer til, så vinder det basale krav ”mad på tallerkenen” over andre krav. Men der kan laves mange fejldispositioner på vejen derhen.
