Hvordan sikrer vi rent drikkevand?

Der er til stadighed debat om drikkevandet. Og selvfølgelig skal landbruget tage ansvar – men landbruget alene kan ikke sikre det rene vand. Det er en fælles opgave

kiær-peter-2

Som landmand er jeg fuldstændig bevidst om, at vi hver især må tage ansvar for vores drikkevand og arbejde for det rene vand, også lokalt. Og så vil jeg tilføje: Det skal gøres på et oplyst grundlag. Der er de sidste 20 år ikke sløjfet vandboringer på grund af regelret brug af nuværende godkendte midler på landbrugets marker. Vi dyrker fødevarer og rent drikkevand. Det er stadig ude på landet, det rene vand findes – og selvfølgelig skal vi passe på det dér.

Men vi skal gøre det på et oplyst grundlag. Ofte mangler jeg oplysninger, når der tales om etablering af de såkaldte BNBO-områder (beskyttelsesnære boringsområder) og etablering af vandparker. Bliver de udlagt efter hvor, der er tegn på miljøfremmede stoffer, bliver de udlagt efter en risikovurdering – eller bliver de udlagt uden en grundig undersøgelse af risici. Før man inddrager god landbrugsjord fra fødevareproduktionen, skal man vide, om der er fundet spor af problemstoffer. Der skal være en årsag, inden landmanden fratages sine produktionsmidler. På grund af disse manglende oplysninger, opfordrer Bæredygtigt Landbrug landmænd til at sige nej til at afgive deres produktionsgrundlag.

Det er nødvendigt med mere viden. Vi skal helt klart vide, hvor vandboringer, hvor der er fundet spor af f.eks. pesticider, er beliggende, og hvilke stoffer, der er fundet.

De hyppigste fund af pesticidrester eller kemikalier, der findes i vores vandboringer i øjeblikket, er DMS. DMS er både et nedbrydningsprodukt fra nogle svampemidler, som har været brugt i landbruget, ja – men som også stammer fra maling og træbeskyttelse. Nedbrydningsproduktet fra disse biocider findes i store mængder i boringer under kolonihavehusområder – men også i almindelige villakvarterer, hvor gavle, terrasser, cykelskure mv. er beskyttet med midlerne. Sidst i Hvidovre, hvor der ikke har været landbrug i mands minde. Desuden findes store mængder af PFAS, der heller ikke stammer fra landbruget. Samtidig er der i store dele af vores land ikke styr på spildevandet, hverken på de mængder, der udledes, eller hvad det indeholder, bl.a. ved regnbetingede overløb.

Jeg skriver ikke dette, for at landbruget skal fralægge sig ansvaret, men for at få de rette proportioner i debatten. Det gør vi ikke ved at skyde på dem, der producerer vores mad. Vi skal i samarbejde få et helhedssyn til gavn for vores grundvand.

Vi skal sørge for rent drikkevand, ja – lad os tage fat på de giftigste steder først, lad os samarbejde, i stedet for at skyde vildt på hinanden – og glæde os over, at vi stadig finder det rene vand på landet.

Indlægget er bragt i flere medier.  

Scroll to Top