Af chefredaktør Rasmus Dalsgaard, Maskinbladet
Konsulenter og landmænd bliver stadig overraskede over, hvordan CAP-reformens nye regler skal tolkes og forstås.
Det har der været flere eksempler på i den seneste tid i landbrugspressen, herunder i Maskinbladet, som efter Plantekongressen kunne fortælle om, hvordan selv indkaldte eksperter blev overraskede, da myndighedspersoner redegjorde for reglernes meget specifikke tolkning.
Formelt trådte reglerne ellers i kraft den 1. januar, men der er endnu ikke sat endeligt punktum for høringsperioden i Danmark, som ellers af EU-toppen fremhæves for at være blandt de lande, der har overholdt fristerne i forløbet.
En talsperson for EU’s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski har afvist kritikken af den meget sene beslutningsproces over for Maskinbladet. Han siger, at erhverv og myndigheder kunne have begyndt at forberede sig på den nye reform flere måneder inden EU’s endelige godkendelse den 5. december, fordi alle dokumenter om EU’s planer var tilgængelige i EU-systemet allerede i marts 2022.
Må vi minde EU-topfolkene om, at den 5. december kun ligger to måneder tilbage, og at mange afgrøder skulle i jorden allerede i sensommeren – og planlægningen af sædskiftet med indkøb af udsæd med videre lå endnu længere tilbage.
Landbrug kræver langsigtet planlægning og respekt for naturgivne forhold og årstidernes gang.
Selvom nationale myndigheder, landbrugsorganisationer, konsulenter og landmænd har gjort en stor indsats for at forberede sig på det forventede resultat af EU-beslutningen, dukker der som nævnt hele tiden overraskelser op i den aktuelle fase, hvor implementeringen skal finde sted i praksis.
Må vi også minde talsmanden og den polske landbrugskommissær om, at de danske myndigheder arbejder med planperioder, der går fra 1. august til 31. juli. CAP-reformen blev således først vedtaget mere end fire måneder inde i myndighedernes officielle planperiode.
Afgrødevalg, forfrugt, efterafgrøder og en masse andre forhold i markdriften hænger nøje sammen fra år til år.
Det er derfor respektløst at kræve reformens mange nye regler overholdt med tilbagevirkende kraft, og forløbet har efterladt landmænd og branchens øvrige aktører i en helt urimelig situation.
Det er krænkende, at EU-toppen henviser til, at forslagene var tilgængelige i EU-systemet allerede i marts. Landmænd skal ikke være detektiver i EU-bureaukratiet for måske at kunne finde ud af, hvilke regler, de skal overholde.
Og den meget sene beslutning var lige ved at bringe de danske landmænd og deres rådgivere endnu mere i klemme.
For også de danske myndigheder forfaldt til at tænke på systemet først – og i en myndighedsegoistisk aktion krævede landbrugsstyrelsen fristen for at søge landbrugsstøtte og indsende markplaner med videre fremrykket en uge for at have mere tid til at færdiggøre sagsbehandlingen inden udbetaling af EU-støtten til december.
Dermed blev landmænd og konsulenter sat under et endnu større pres end normalt. Erfaringen er i forvejen meget dårlige med ansøgnings- og indberetningsprocessen, fordi Landbrugsstyrelsens it-systemer er langsomme og ustabile og ofte fyldt med fejl. Og netop i år, skal vi alle til at lære, hvordan vi skal forstå de nye regler, som knapt er på plads, og som vi endnu ikke til fulde kender tolkningen af.
Der er lagt op til kaos. Og det løses ikke af, at vi heldigvis har fået en ny fødevare- og landbrugsminister – Jacob Jensen (V), som hurtigt omgjorde beslutningen om forkortet frist, så ansøgningsfristen nu er, som den plejer at være.
Det fik han ros for. Selvom han blot forhindrede en forringelse af vilkårene og sikrede status quo.
Men det er trods alt et lyspunkt i en verden, hvor selvtilstrækkelige og navlebeskuende myndigheder har gjort implementeringen af CAP-reformen til en skandale.
Indlægget har været bragt som leder i Maskinbladet. Rasmus Dalsgaard har givet tilladelse til at vi må bringer det her. Se Maskinbladets version HER.
