Ændringer i vandløbsregulativer skal følge vandløbsloven. Det sker ikke altid

At basere et vandløbsregulativ på begrebet teoretisk skikkelse kan være i modstrid med vandløbsloven, fordi der ikke tages hensyn til vandføringsevnen. Det skal nu prøves ved Miljø- og Fødevareklagenævnet i en konkret klagesag – som kan have betydning for mange bredejere

Å

Begrebet teoretisk vandløbsskikkelse er i modstrid med Vandløbsloven. Det gør Bæredygtigt Landbrug gældende i en klage for et medlem af Bæredygtigt Landbrug og bredejer til Spang Å og Tårup Bæk, der ligger i Fredericia Kommune.

Teoretisk skikkelse er opstillet på samme vis som et fast geometrisk skikkelsesregulativ med bundkote, bundbredde og anlæg. Der er dog ikke krav til, at selve skikkelsen skal være overholdt. Den teoretiske vandføringsevne udregnes på baggrund af den teoretiske skikkelse, modstanden i vandløbet (Manningtal) og fastlagte afstrømningsværdier.

Den konkrete sag har udspring i vandløb i Fredericia Kommune, hvor Spang Å tidligere var karakteriseret gennem geometrisk skikkelse, mens Tårup Bæk for nylig er opklassificeret til et offentlig vandløb med tilhørende nyt regulativ. Fremover baseres begge vandløb på det nye begreb teoretisk skikkelse. En sådan betegnelse ser vi brugt andre steder også.

Tanken bag teoretisk skikkelse er, at man skal sikre fleksibilitet (for myndigheden) til at imødekomme miljøhensyn i vandløbet. Det indbyggede problem ved teoretisk skikkelse er dog at konsekvensen er, at nogle bredejere må tåle højere vandstand og måske endog oversvømmelse, mens andre (måske) får en lavere vandstand.

Derudover synes teoretisk skikkelse i modstrid med loven, der alene omtaler regulativtyperne skikkelse og vandføringsevne, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 1.

Hvis myndigheden vil have fleksibilitet til, at vandløbet f.eks. skal slynge sig eller på anden vis fremme en naturlig tilstand for vandløbet, skal det fastlægges i regulativet, fordi ingen skal tåle en højere vandstand uden der er gennemført en regulering, jf. vandløbslovens § 16. Det står fast i loven.

Jeg har fuld forståelse for, at miljøhensynet skal varetages. Men hævet vandstand – også på delstrækninger – som følge af en regulativrevision, er i strid med vandløbsloven og vil derudover være erstatningspligtigt.

Bæredygtigt Landbrug har indgivet klagen for at få fastslået, at vandløbsloven skal efterleves, og bredejere ikke skal lide skade som følge af nye vandløbsregulativer, såsom øget oversvømmelsesrisiko, bygget på begreber, der ikke har været indtænkt i loven.

Scroll to Top