Vandløbsmyndighederne har “overstrømmende succes”

Få dog gjort noget ved vandløbene, så de kommer tilbage til tidligere tiders standard, skriver Bæredygtigt Landbrugs rådgiver i Jyllands-Posten

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro. og ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Når vejrguderne sender mere nedbør over landet, samtidig med at Miljøministeriet via diverse styrelser og vandløbsmyndigheder lægger hindringer for afløbet, så bliver resultatet som i Midtjylland!

Med truende oversvømmelser må det stå klart, at vandløbsadministrationen er et af landets store problemområder. Nedbøren er en faktor, vi ikke kan gøre noget ved. Men vi kunne sagtens gøre noget ved tilstoppede vandløb!

Vandløbsadministrationen, der i årtier har lænet sig op ad Miljøministeriets vejledning, bærer hovedansvaret for problemerne. Gennem de seneste årtier er der skruet ned for vandløbenes kapacitet gennem reduceret vedligeholdelse, dvs. manglende oprensning. Hvis vandløb ikke renses for grøde og slam, reduceres transportevnen voldsomt til f.eks. halvdelen eller endnu mindre, og når plantematerialet ikke oprenses, får det lov at rådne i vandløbet og forbruge ilten til skade for livet i vandløbet.

Miljøministeriet med styrelser har direkte tilstræbt at nedsætte vandløbenes vandtransportevne for at hæve vandspejlet. Der arbejdes for at ”parkere” vandet i stedet for at lede det ud til havet. Så myndighederne har ”overstrømmende succes” i disse dage.

Men myndighedernes planlagte oversvømmelser fører til udbyttetab og unødvendig næringsstofudledning fra markerne og vandskader på bygninger og anlæg.

Det burde stå klart for ansvarlige politikere, at der må gribes ind, inden endnu større arealer sættes under vand.

Få dog gjort noget ved vandløbene, så de kommer tilbage til tidligere tiders standard!

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten. Hvis du abonnerer på mediet, kan du se avisens hjemmesideversion via linket HER).

11 kommentarer til “Vandløbsmyndighederne har “overstrømmende succes””

  1. Henrik Fleischer

    Men…har landmænd og kvinder ikke købt disse jorder langs oversvømmelsestruede områder helt bevidst om, at dette kan ske? Måske endda som følge af deres praksis?
    Det kaldes risikovurderet opkøb, og så skal vi skide samfundsborgere betale dem for at dumme sig med det, der nu viser sig at være en skidt investering i grådighedens tegn?
    Nå, atter et indlæg, der ikke besvares, men er der en modig landmand, der vil, så er min email

    Henrikfleischer@gmail.com.

    Jeg venter i spænding og uden forhåbninger.

    1. Henrik Fleicher
      der er jo nogen ting du kommer til at gøre dig klart .
      det er ikke oversvømmede enge der er tale om det er køj dyrkningssikker jord der står vand på fordi afvandingssystemet ikke bliver holdt i forsvarlig stand
      det næste er jo at bliver det ret meget værre end det er nu , så kommer det til at tære på infrastruktur som veje og broer næst

      1. Henrik Fleischer

        Hej Bo, og tak for dit svar, som er det første, jeg har fået i debatten.

        Jeg tager det til mig i mit arbejde, men kan lige ikke finde dokumentation for det, du siger, kan du hjælpe mig med det vil jeg være taknemmelig.

        Historien er jo, at afvanding og udretning af åer er ikke godt for naturen. Vi har allerede den største udnyttelse af vores … VORES … danske jordoverflade til intensivt landbrug, og måske er det på tide at give lidt af det tilbage til en tilstand, der ikke overudnyttes. Gerne med kompensation til de berørte landmænd og kvinder, men at kræve at samfundet altid skal betale for det private erhvervslivs fiaskoer er nu noget provokerende. Flintesmedene røg jo også ud af deres erhverv, da jernsmedene kom ind.

        VH Henrik

    2. Ingen landmand M/K kunne have forudset, at forvaltningen af vandløbsloven er ændret?
      Og – det er ikke kun landbrugere, der lider under den ændrede forvaltning. Svostrup- og Kongensbro-kro har det begge svært med den højere vandstand.
      Jeg tror egentlig lodsejerne gerne selv vil forestå og betale vandløbsoprensningen? Men, det får de næppe lov til!
      Venlig hilsen
      Bjarne (som ikke selv er hverken landmand eller kroejer :0)

  2. Jørgen H. Poulsen

    Ja lad os endeligt få alle vandløb tilbage til naturlige slyngede løb og op i niveau med de omkringliggende enge. Så opnår vi en naturlig dynamik og oversvømmelserne i byerne nederst i vandløbene vil være historie.

  3. Når den gode hr Poul Vejby-Sørensen vil tilbageføre vandløbene til tidligere tiders standard. Mon han så mener tilbageføre til tiden før vandløbene nogle steder blev gravet halvvejs ned til kineserne og lodsejerne kvit og frit og ureguleret kunne overbelaste vores fælles vandløb med tusindvis af kubikmeter drænvand? Det kunne måske løse problemerne med overløb. Det var da værd at spørge om kommunen ville undersøge det. Tak for forslaget.

  4. Jeg er helt enig i at man skal føre vandløbene tilbage til tidligere tiders standard.
    Skal vi sige 300 år.

  5. Poul Vejby-Sorensen

    Jeg har konstateret, at vandløbsadministrationen efter vejledning fra Miljøministeriet med skiftende styrelser bærer hovedansvaret for en række oversvømmelser ved at om at lukke ned for afløbsmulighederne gennem reduceret vedligeholdelse (dvs. manglende oprensning) af vandløb.
    Ingen med indsigt i dette tema er i tvivl om, hvor Miljøministeriet har placeret sin indflydelse. Det fremgår simpelt hen af 3-4 årtiers vejledninger. Det har desuden medført en række fejlbehæftede vandløbsregulativer.
    I et ”Inspirationsnotat” om udarbejdelse af vandløbsregulativer opfordrer Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen) i juni 2007 vandløbsmyndighederne til ”så vidt muligt at undgå at vandløb grødebeskæres” samt at ”begrænse skæring til én gang årligt”.
    Miljøministeriet kan vel ikke demonstrere hensigten tydeligere.
    I Miljøministeriets (DMU) Teknisk anvisning nr.19 fra 2005 kommer intentionerne omkring vandløbenes vandspejlshøjde endnu tydeligere frem i følgende 3 citater, som jeg kommenterer undervejs:
    1. ”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan også̊ opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Det kan f.eks. ske ved udelukkende at bortskære grøden i en strømrende fremfor at fjerne al grøden i vandløbet. Herved nedsættes vandføringsevnen på grund af de tilbageværende planters modstand mod vandets strømning, og der skabes mulighed for en hurtig sedimenttilvækst i bredzonerne med tilbageværende grøde. Vandløbet kan dermed hurtigt indsnævres og riparisk vegetation kan indvandre i de hævede bredzoner. På sigt vil dette også̊ medvirke til at øge oversvømmelsesfrekvensen og forstærke hævningen af grundvandsspejlet… ”.
    Ordvalget dokumenterer jo, at Miljøministeriet finder oversvømmelser attraktive og arbejder for hyppigere oversvømmelser.
    2. ”Gensnoning af vandløb, hævning af vandløbsbunden og ophør af vandløbsvedligeholdelse er tiltag, der vil medvirke til oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Oversvømmelseshændelsen er underlagt de klimatiske forhold og svær at prediktere.”
    Her beskriver Miljøministeriet, hvordan man kan fremkalde oversvømmelse af vandløbsnære arealer, og man er helt klar over, at oversvømmelserne ikke er under kontrol, da vejret er svært at forudsige.
    3. ”Formålet med de ændringer, der foretages i forbindelse med genopretning af ådalen og vandløbet, er at sikre tilnærmede naturlige afstrømningshændelser og en højere grundvandsstand i de vandløbsnære arealer. For at nå dette mål vil de primære indgreb i vandløbet være at mindske vandføringsevnen gennem forskellige tiltag. De to vigtigste er indsnævring af vandløbsprofilet og hævning af vandløbsbunden. Dette kan dels ske gennem egentlige restaureringsindgreb og dels gennem ophør med eller ændret vandløbsvedligeholdelse”.
    Ren tilståelse! Formålet er at ”sikre tilnærmede naturlige afstrømningshændelser og en højere grundvandsstand i de vandløbsnære arealer”. De vigtigste tiltag er ”indsnævring af vandløbsprofilet og hævning af vandløbsbunden”. Begge tiltag giver reduceret vandtransportevne og hævet vandspejl – og dermed forøget risiko for oversvømmelser.
    I Faglig rapport nr. 625 fra DMU 2007 omtales ”… foranstaltninger, som iværksættes for at fremtvinge oversvømmelserne (ændret vandløbsvedligeholdelse eller vandløbsrestaurering)”.
    Her omtales altså foranstaltninger, der ”fremtvinger” oversvømmelser, bl.a. denne:
    ”Et ophør af vandløbsvedligeholdelse i form af stop for regelmæssig grødeskæring og oprensninger af vandløbet vil være den mest lempelige måde at fremtvinge en ændring af afvandingsevnen af de vandløbsnære arealer. På sigt vil vandløbet falde tilbage til sin naturlige dynamik med jævnlige oversvømmelser af de ånære arealer og genskabe et snoet forløb med stor fysisk variation.”
    Her taler ministeriet og DMU, om ”den mest lempelige måde”, hvorpå̊ man kan ”fremtvinge en ændring af afvandingsevnen af de vandløbsnære arealer”. De kunne godt have tilføjet, at det samtidig er den mest effektive måde at tyvstjæle landbrugsjorden på!
    Hvis man mener, at vandløbene skal føres tilbage til en tilstand som for flere hundrede år siden, så bør man anvise, hvilke byer der skal sløjfes, og hvad der skal ske med de millioner af indbyggere, der har indtaget landet.
    Slutteligt tillader jeg mig at rekapitulere Vandløbslovens hovedformål i § 1, stk. 1: ”Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand”. (Først i næste stykke omtales det supplerende hensyn til miljømæssige forhold).

    Med venlig hilsen
    Poul Vejby-Sørensen

  6. Kommentar til Erik Bresler ,Henrik Fleicher m.fl.
    Angående manglende vedligehold/grødeskæring/oprensning af vandløb. Der er i flere årtier ikke blevet vedligeholdt tilstrækkeligt i de offentlige vandløb. I skolen lærte vi at vand løber nedad!!!
    Når marker og enge bliver oversvømmet er der risiko for at vandet løber tilbage som overfladevand og udvasker og eroderer kanterne, det giver næringstoffer i vandmiljøet. Hvis man har en veldrænet eng/mark (hvor drænene faktisk kan virke), det kræver at vandstanden i f.eks. åen ikke er højere end drænudløbet. Så vil jorden optage regnen og efter nogen tid vil jorden/engen være afdrænet , så kan den igen optage f.eks 50 mm på et døgn, uden at det giver væsentlige oversvømmelser. Hvis engen er vandmættet(der står allerede vand over det hele),så vil det når det begynder at regne løbe i vandløbet, med risiko for oversvømmelser i f.eks. byer ( Holstebro eller Vejle). For ca 20 år siden stoppede man vedligehold af Vejle Å, og lod store dele af Vejle Ådal være oversvømmet(området kaldes Kongens Kær)når man kører mod vest fra Vejle kan man se kæmpe arealer der er mere eller mindre oversvømmet året rundt! Når det regner vil det medføre, hvis det regner f.eks 50 mm regn på et par dage, hvis vi antager der står vand på mindst 50 ha (500 000 m2) i området ved Kongens Kær, giver det 250.000m3 vand ekstra i Vejle Å på de par dage det regner. Efter man har oversvømmet Kongens Kær, har man fået store problemer i Vejle og lavet sluser og store pumper for at få vandet væk fra byen!! Ifølge avisartikel fra indvielsen i 2016 af sluseanlægget, kan pumperne pumpe 27.000m3 væk i timen.D.v.s. at bare for at pumpe det vand der falder på det oversvømmede areal i Vejle Ådal skal pumperne køre uafbrudt i næsten 10 timer, derudover kommer vand fra fra veje og parkeringspladser i selve byen. Hvis man stadigvæk afvandede de store engarealer og det store vandareal som er ved Kongens Kær, ville vandet blive optaget af engen/jorden og så senere gennem dræn løbe ud i åen efterfølgende i løbet af nogle uger.
    Eks. hvis man fylder et vandfad til randen og fylder mere vand i løber vandet over! Hvis tager en urtepotte med jord og fylder vand i vil jorden suge vandet! så vil vandet sive neden ud af potten efterfølgende i løbet af nogen tid og man kan fylde vand i igen uden det løber over. Det fungerer på samme måde med drænede enge hvis ellers vandet kan løbe ud af drænene, men det kan det kun hvis vandløbene bliver renset op og der bliver skåret grøde om sommeren.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.