Trods politisk fokus: Minkerstatninger udskydes endnu engang

Mens den nye regering taler om at speede op i erstatningsprocessen, må myndighederne igen melde om forsinkelser

minkgaard-high-res

Den nye SVM-regering har lovet at speede processen op, når det gælder om at udbetale erstatning til de minkavlere, som mistede deres levebrød som følge af den ulovlige aflivningsordre.

Men samtidig melder myndighederne nu ud, at erstatningerne bliver yderligere forsinket.

Først skulle i alt 25 prøvesager om erstatning være klar i påsken 2022. Så skulle de være klar før nytår. Men nu er prøvesagerne forsinkede igen – oplyser Minksekretariatet til B.T.

”Det har desværre ikke været muligt på grund af sagernes omfang, kompleksitet og hensynet til kalibreringen på tværs af de øvrige prøvesager”, lyder det i et skriftligt svar fra Minksekretariatets kontorchef, Kirsten Thomsen.

”Der bliver arbejdet hårdt for at reducere sagsbehandlingstiden for alle 1.220 erstatningssager, så minkavlerne kan få deres erstatninger så hurtigt som muligt og på et korrekt grundlag”, tilføjer hun.

Du kan læse mere i B.T.’s omtale HER, mens også Landbrugsavisen beskriver den nyeste udvikling i sagen i podcasten HER.

Bæredygtigt Landbrug har som bekendt sagsøgt staten, fordi påbuddet om minkaflivningerne var en overtrædelse af menneskerettighederne. Dén sag ser ud til at være den eneste mulighed for at få retsvæsenets syn på skandalen, og du kan læse mere om søgsmålet i pressemeddelelsen herunder.

Bæredygtigt Landbrug sagsøger staten i minksagen

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top