Tidligere minkavlere er låst som følge af manglende erstatning

Bygningerne tilhører teknisk set staten, så dem må man ikke røre – nu lover minister handling

christiansborg-i-fuld-figur1000

Den tidligere minkavler Kim Christensen ønsker at omlægge sin tidligere minkfarm til en Bed & Breakfast.

Men indtil han har modtaget den fulde erstatning fra staten, er det ikke muligt.

”Hvis jeg rører mine bygninger, så kommer der ingen erstatning, for bygningerne tilhører teknisk set staten”, forklarer Kim Christensen.

Mange minkavlere som Kim Christensen befinder sig derfor i en låst position. Så selvom flere minkavlere har fået udbetalt dele af erstatningerne, kritiserer han ventetiden, der nu holder dem låst.

”Vi fik 12 dage. Nu er der gået to år. Det er ikke spændende mere”, siger han i TV2’s ‘Go’ morgen Danmark’.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) lover handling:

”I regeringen vil vi snart præsentere en model, der giver minkavlerne deres erstatninger og acontoudbetalinger hurtigere, så der kan sættes et ordentligt og værdigt punktum”, udtaler han til TV 2.

Du kan se mere om sagen på TV2’s hjemmeside HER.

Hvem der eventuelt skal nedrive de omtalte bygninger, har Landbrugsavisen mere om i omtalen HER.

Også Maskinbladet beskriver ventetiden på erstatningerne med en artikel om Moderaternes fødevare- og landbrugsordfører, som presser fødevareministeren i sagen – dén tekst kan du læse HER. Samme medie har en fin baggrundsartikel om behandlingen af erstatningssagerne HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top