Skoleelev revser politikere: CO2-afgift ødelægger lysten til at blive landmand

Hvem gider drive landbrug med så mange ekstraudgifter, lyder spørgsmålet fra 9. klasses elev

Peter Rosendal høster

”Lysten til at uddanne sig som landmand bliver naturligvis mindre, når man hele tiden taler om højere afgifter, der opleves som en straf. Mange vil miste lysten til at skulle drive eget landbrug med så mange ekstraudgifter!”

Sådan skriver Cecilia Reitz, som er 9. klasses elev, i et indlæg på Altinget. Hun stiller spørgsmålstegn ved konsekvenserne af en CO2-afgift, der måske ellers for mange mennesker – ved første øjekast – virker som en god idé.

”Politikerne har ikke sagt, at landbruget skal udryddes, men at det skal omlægges til klimavenligt landbrug. Men så er det, jeg tænker: Hvem skal gøre det? Hvor motiverende er det at uddanne sig som landmand, hvis det er rammevilkårene?”, lyder det fra Cecilia Reitz, som opfordrer lovgiverne til at finde løsninger sammen med landmændene.

Hvis du abonnerer på Altinget, kan du læse hele hendes tekst via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top