Så er det igen tilladt at holde mink i Danmark

Der gælder dog en masse krav og anbefalinger – og det smadrede erhverv kommer aldrig tilbage på det tidligere niveau

mink-3

Nu skriver vi 2023, og dermed er det igen blevet tilladt at holde mink i Danmark.

Erhvervet skal dog overholde en række krav – ligesom der også gælder flere anbefalinger – for at minimere risikoen for coronasmitte i besætningerne. Eksempelvis anbefales det, at minkavlere samt deres ansatte tester sig selv for covid-19, inden arbejdsdagen på minkfarmene begynder, og at der tages ugentlige PCR-tests.

”Vi kommer aldrig tilbage til tidligere tiders produktion”, lyder det fra Louise Simonsen, formand for foreningen Danske Mink.

Du kan læse mere om genstarten af minkhold i Danmark i Landbrugsavisens, Effektivt Landbrugs og Maskinbladets omtaler HER, HER og HER samt på Fødevarestyrelsens hjemmeside HER.

Minkavl har været forbudt herhjemme, siden den daværende socialdemokratiske regering krævede samtlige mink aflivet. Det skete uden lovhjemmel. Fødevarestyrelsens påbud om aflivning er derfor ulovligt og udgør ifølge Bæredygtigt Landbrug en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor har foreningen stævnet staten på vegne af tre tidligere minkavlere, hvilket du kan læse mere om i pressemeddelelsen herunder. Nu, hvor der ikke længere eksisterer et flertal i Folketinget for at undersøge sagen nærmere i form af en advokatvurdering, er søgsmålet fra Bæredygtigt Landbrug den sidste tilbageværende mulighed, når det gælder om at placere et ansvar i skandalen.

Bæredygtigt Landbrug sagsøger staten i minksagen

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top