Så galt kan det gå, når man forbyder pesticider

At landbrugsproduktionen i den sydasiatiske østat Sri Lanka pludselig skulle være økologisk fremfor konventionel, har kostet udbytter på op til 95 procent

marksprøjte-fra-siden-foto-hardi.dk

Produktionen af især ris og te er blevet voldsomt påvirket af nye love i Sri Lanka.

Ifølge en rapport gengivet i Effektivt Landbrug faldt udbytterne for ris, te og majs således med 95 procent som følge af pesticidforbud, og manglen på planteværnsmidler betød, at 81 procent af de adspurgte landmænd oplevede større problemer med ukrudt, 77 procent havde problemer med svampesygdomme i planter, mens 73 procent oplevede større problemer med insekter i afgrøderne.

Regeringen i den sydasiatiske østat ville pludselig have, at landbruget skulle være økologisk i stedet for konventionelt. Så i april 2021 indførte man voldsomme begrænsninger i importen af pesticider og handelsgødning, så landmændene i stedet skulle bruge økologiske virkemidler som for eksempel kompost.

De politiske tiltag i Sri Lanka blev sat i værk som følge af blandt andet voldsomme klimaforandringer. Men konsekvenserne af forbuddene var altså ret voldsomme, ikke mindst økonomisk.

Rapporten er udarbejdet af markedsanalysevirksomheden Kynetec. Selskabet har interviewet 483 landmænd på øen, og de kunne fortælle, at udbytterne i gennemsnit faldt til under det halve.

Du kan se mere i Effektivt Landbrugs omtale HER.

Derudover kan du i artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside HER se mere om den katastrofale situation for fødevareproduktionen i Sri Lanka.

Medlem af Bæredygtigt Landbrug, Bo Ritterbusch, har også berørt situationen i Sri Lanka i et læserbrev, som du kan læse via linket herunder.

Frustrationer hos danske landmænd

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top