Nytænkning ønskes med hensyn til landbrugets kvælstofindsats

Det er værre end bedrøveligt at læse udkastet til årets NOVANA-rapport om Landovervågningsoplande 2021. Atter et år med omkostninger i milliardklassen, både for landbruget og samfundet som helhed, og fortsat ingen målbar effekt på kvælstofudledningen til de kystnære farvande siden 2004

Jens Lund Pedersen 1

Nitratdirektivets krav blev opfyldt allerede i 2003. Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 2003 blev det vurderet, at kvælstofudvaskningen på landsplan var reduceret med 48 pct. fra 1985 til 2003. Reguleringen i Vandmiljøplan II blev af EU accepteret som den danske implementering af Nitratdirektivet. Målet var opfyldt, men nye blev sat.

Med Grøn Vækst skete et paradigmeskift, idet målsætningen heri var at reducere kvælstofudledningen til havet, frem for det tidligere reduktionsmål på udvaskning fra rodzonen. I de første udkast til vandplaner, var der angivet virkemidler med en reduktion på ca. 9.000 ton N frem mod 2015, mens tiltag, der skulle sikre en yderligere reduktion på 10.000 ton N, blev udskudt.

Det dyrkede areal reduceres fortsat

Siden 2005 er det dyrkede areal generelt blevet mindre, og var i 2021 godt 7 pct. mindre, end det var i 2005. I de sidste 10 år, fra 2010- 2020, var den årlige nedgang gennemsnitligt 12.200 ha, og ser man på de sidste 5 år fra 2017-2021, er den gennemsnitlige årlige nedgang reduceret til ca. 3.200 ha. Meget er bebygget eller på anden vis befæstet, mens resten er blevet til natur eller skov.

Indtil nu uden målbar effekt på udledning af kvælstof til kystfarvandene.

Den kollektive indsats

Indsatsen skulle komme fra vandområder, skovrejsning, minivådområder og lavbundsprojekter. Omkostningerne til etableringen af virkemidlerne finansieres af staten og EU. I Vandområdeplan II, der gælder for perioden 2015-2021, har Danmark forpligtet sig, over for EU, til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Der skal ske forbedringer ift. kvælstofudledningen til kystvand på ca. 6.900 ton N frem mod 2021, og der skal ske forbedringer af grundvandstilstanden i udvalgte områder. I dette års rapportering af landovervågningen indgår 2021-data for landbrugspraksis.

Det udyrkede areal (randzoner, brak, miljøordninger, naturlignende arealer mv.) har i perioden varieret i forhold til den gældende lovgivning. Særligt efter 2008, hvor de braklagte arealer blev udfaset, har det udyrkede areal kun udgjort en lille andel af det samlede landbrugsareal. I 2013-2015 steg det udyrkede areal med indførelsen af randzonerne, men de blev udfaset igen i 2015, og var næsten forsvundet i 2016. Det udyrkede areal er de seneste fem år steget fra 54.000 ha i 2017 til ca. 65.500 ha i 2021.

Indtil nu uden målbar effekt på udledning af kvælstof til kystfarvandene.

Færre husdyr

For perioden 1991-2018 har der været en nedgang på 10 pct. i husdyrholdet målt i dyreenheder (DE). Fordelingen af DE mellem svin, kvæg og andre dyr har derimod ændret sig markant. I 1991 udgjorde kvæg ca. 60 pct. af DE. I de efterfølgende år har kvæg og svin nærmet sig hinanden, og i perioden 1993-97 udgjort nogenlunde det samme antal DE. I årene 1998-2007 har andelen af svin været større end kvæg, og i 2008-2009 var de to grupper på samme niveau. Siden 2011 er der vendt op og ned, så andelen af kvæg har været højere end andelen af svin hvert år. I 2021 udgør kvæg 54 pct. af de samlede DE, mens svin står for 39 pct. af de samlede DE.

Indtil nu uden målbar effekt på udledning af kvælstof til kystfarvandene.

Gødningsforbrug

Forbruget af handelsgødning indberettet i gødningsregnskaberne for hele landet har været nogenlunde konstant i perioden 2005-2015, men steg lidt i årene efter 2015 som følge af den tilladte mergødskning i Fødevare- og landbrugspakken. Det faldt dog i 2021 til 199.500 ton N, det laveste niveau i mange år. I 2022 forventes forbruget at være endnu lavere, på grund af de høje gødningspriser. Forbrug af kvælstof i husdyrgødning, indberettet i gødningsregnskaberne 2021, er knap 5.000 – 11.500 ton N mindr,e end produktionen opgjort af DCA for perioden 2011-2016.

Indtil nu uden målbar effekt på udledning af kvælstof til kystfarvandene.

Efterafgrøder

Fra 138.000 ha efterafgrøder i 2005/06 til 481.000 i 2021/22. Ordningen ”Målrettede efterafgrøder” blev indført i 2017 som følge af, at de underoptimale kvælstofnormer blev udfaset i 2016. Denne ordning blev i 2019 omdøbt til ”Målrettet kvælstofregulering”. De målrettede efterafgrøder skulle sikre, at miljøtilstanden for kyst- og grundvand ikke forværredes grundet det stigende forbrug af kvælstof, som blev tilladt med indførsel af fødevare- og landbrugspakken i 2015.

Forsøg viser, at efterafgrøder i majs har en vigtig funktion, men meget tyder på, at de obligatorisk målrettede efterafgrøder, der erstatter vintersæd, har en uheldig virkning, når de skal efterfølges af vårsæd, der oftest først har en betydelig kvælstofoptagelse fra midten af maj.

Vi tror, der har været en effekt. Men modsat den ønskede, da det ser ud til, at forårsudvaskningen er blevet øget i takt med, at et stigende areal med målrettede efterafgrøder erstatter vintersæd.

Modelberegninger

Klimanormaliserede modelberegninger for landovervågningsoplandene har vist, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne er reduceret med 43 pct. fra 1991/92 til 2021/22. For perioden 1991/92-2003/04 beregnes et signifikant fald i den modelberegnede udvaskning for alle LOOP-oplande.

Men hvorfor har det været næsten status quo siden?

Nytænkning med fokus på årsager

Hvorfor slår det ikke igennem, at vi har et lavere kvælstofforbrug, at vi har flere efterafgrøder, et mindre landbrugsareal og mange kollektive tiltag? Mon ikke vi mangler fokus på klimaændringerne og deres indflydelse på kvælstofudvaskningen.

Måske er sagen den, at klimaændringer de seneste mange år ændrer de mikrobiologiske forhold og balancer i landbrugsjorden. De politisk fastsatte reduktionskrav bygger på vurdering af miljøtilstanden i de kystnære farvande, hvor vi gør klogt i at lytte til de internationale eksperters vurdering i den kommende Second Opinion – og ikke bare fortsætte bedrevidende som sidst.

  1. Gennemsnitstemperaturen i Danmark er steget med 1,5 grad siden 1873 og med lidt under en grad for perioden 1990-2020 i forhold til den foregående 30 års-periode.
    De år, hvor udvaskningen har været lavest i den seneste normalperiode, har vi haft kolde vintre.
  1. Årsnedbøren er stigende, og vi har i den seneste normalperiode oplevet vådere vintre og somre med kraftigere byger, som forårsager oversvømmelser og mætning af jordene. Det fører bl.a. til øget afstrømning og skader på afgrøder.
    Den årlige nedbørsmængde er steget fra 636 mm i 1874-1890 til 759 mm i 1991-2020. I forhold til den tidligere normalperiode, er nedbørsmængderne steget med 49 mm, og især vinteren er blevet våd, hvad der kan medføre større udvaskning af næringsstoffer samt lerpartikler via dræn, når jorden er vandmættet.
  1. En tredje faktor er højere grundvandsstand. En større del af vandet vil dermed infiltrere undergrunden eller flyde ovenpå, når jorden når mætningspunktet, hvor alle porer er fyldt. Man bør derfor nedsætte en kommission med bl.a. hydrologer og landbrugskandidater, der kan se på, hvorledes dyrkningssikkerheden kan opretholdes samtidig med, at udvaskningen minimeres. Dette aktualiseres af de klimatiske fremskrivninger, der forudsiger milde vintre og øget vinternedbør.

En konstruktiv tilgang

Lad os få stoppet de målrettede efterafgrøder, og lad det være op til landmanden at så vinterafgrøder, græs og efterafgrøder. Det virkede frem til 2004.

 

Af Jens Lund Pedersen, jlp@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top