Nu er 40 procent af det danske gasforbrug dækket af biogas

En sådan produktion kan altså ikke opretholdes uden den danske husdyrproduktion, fastslår Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent

GF - Jens Lund Pedersen 1 2022

Dansk biogas slog rekorden i det forgangne år, fremgår det af en artikel på Maskinbladets hjemmeside. Nu dækker dansk biogas således hele 40 procent af det samlede gasforbrug i Danmark.

Nyheden tages godt imod af Henrik Høegh, som er formand for Biogas Danmark – men også af Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent Jens Lund Pedersen.

”Det er jo primært husdyrgødningen, der går til biogas”, forklarer Jens Lund Pedersen til Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside.

”Det, der er afgørende i den grønne omstilling, er at forsage de fossile brændstoffer. Derfor er det helt fantastisk at se grønne energikilder, som de danske landmænd er garanter for, vinde så meget frem. Politikernes ambition er som bekendt, at biogas erstatter fossil naturgas 100 % i år 2028. Jeg er derfor også nødt til at sige, at det her åbenlyst viser, at vi fortsat har behov for en betydende animalsk produktion herhjemme”, fastslår BL’s faglige konsulent.

Du kan se nyheden fra Maskinbladet via linket HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top