En undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har foretaget i samarbejde med Fødevarestyrelsen, viser høje koncentrationer af PFAS stoffer i økologiske æg.
PFAS-stofferne er med stor sandsynlighed overført via fiskemel, der bruges til økologisk foder. Mistanken til fiskemelet opstod, da man fandt en stor og ensartet koncentration af PFAS-forbindelser på tværs af store økologiske besætninger i landet.
Ikke den helt store overraskelse
Det er ikke den store overraskelse, at der opstår ophobninger af stoffer i forbindelse med økologisk produktion. I økologiske æg er der ligeledes fundet store koncentrationer af dioxin, som er et af de mest sundhedsskadelige stoffer overhovedet.
Det er nok overraskende for mange, at økologiske fødevarer kan udgøre en sundhedsrisiko i kraft af høje indhold af PFAS og dioxin. Planter producerer jo ikke hverken dioxin eller PFAS.
Men statistikkerne viser, at indholdet af disse problematiske stoffer er meget højere i økologiske fødevarer end i konventionelle fødevarer.
Unaturligt
Det som mange forbrugere forbinder med økologi, er ikke virkeligheden: Mange forventer sikkert, at økologiske husdyr lever naturligt og får det foder, der er naturligt for dem.
Men det er ikke altid tilfældet. Både økologiske svin og økologisk fjerkræ fodres ofte med store mængder fiskeprodukter for at tilføre dyrene tilstrækkeligt protein. Problemet er nemlig, at de økologiske jordbrug ikke kan producere den mængde protein, der er behov for.
Den økologiske produktion er ikke bæredygtig, men må baseres på eksterne proteinkilder, f.eks. anvendelse af produkter fra industrifiskeri (som Greenpeace betegner som ”rovfiskeri på havets vilde fiskebestande”, fordi industrifiskeriet ifølge Greenpeace fjerner fødegrundlaget fra konsumfiskene). Industrifisk og industrifiskeprodukter kan indeholde meget høje mængder af de uheldige stoffer, og når man bruger fiskeprodukter fra vilde fiskebestande som foder til f.eks. høns, opkoncentreres dioxin, PFAS mv. fra fiskene i de økologiske høns og æg.
Fiskeprodukter (herunder dioxinholdige) må også anvendes som gødningsstoffer i de økologiske jordbrug.
Produktion af økologiske æg har altså været medvirkende til rovdrift på de vilde fiskebestande. Disse naturlige fiskebestande, der kunne anvendes direkte til konsum, anvendes i stedet til foder, hvorved mængden af de skadelige stoffer opkoncentreres i fødekæden.
Problemerne opstår, fordi mange økologer giver hønsene et unaturligt foder. For det er jo ikke hverken naturligt eller logisk for høns (eller svin) at spise fisk!
