Landbruget dyrker rent grundvand

Lad os måle mere, så vi ved, hvor de forurenende stoffer kommer fra, skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør i dette Altinget-indlæg

Jørgen Evald Jensen - tæt

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vandværksvej 28, 9800 Hjørring

Der er ikke sløjfet én eneste boring i mere end 20 år på baggrund af fund fra anvendelse af landbrugets moderne planteværnsmidler på dyrkningsfladen.

Det er nemlig ikke regelret dyrkning af marker med godkendte plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og næringsstoffer, der truer grundvandet. Derfor hjælper det ikke grundvandet at inddrage landbrugsjord til skov, eller at etablere grundvandsparker eller såkaldt boringsnære beskyttelsesområder.

Ny forskning peger endda på, at det kan være meget uhensigtsmæssigt at plante skov til sikring af grundvandet. Hvis der ligger punktkildeforureninger i området, kan træernes rødder ligefrem bane vejen for de miljøfremmede stoffer i punktkilderne, så de hurtigere når ned til grundvandet.

Pesticider fra mange kilder

Fund af miljøfremmede stoffer, der alle benævnes pesticider, relaterer sig ikke til landbrugets brug af planteværnsmidler på dyrkede marker, men stammer fra mange forskellige kilder relateret til andre samfundsmæssige aktiviteter. Det er også derfor, at langt hovedparten af de sløjfede boringer er bynære boringer. I mange af disse bynære boringer er der endnu større udforinger på vej. Der opdages flere og flere problematiske stoffer i vandet, simpelthen fordi man nu leder efter dem.

De nye vandboringer rykker samtidig stadig længere væk fra byerne og andre bebyggede områder ud på landet, hvor det rene vand findes. De stoffer, der registreres, er f.eks. nedbrydningsprodukter fra totalukrudtsmidler anvendt på fortove, kirkegårde, ved vandværker, langs togbaner osv. eller nedbrydningsprodukter fra maling og træbeskyttelse. Punktkilder (lossepladser o.l.) er ligeledes en meget væsentlig årsag.

Nyt fokus

Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, understregede for nogle uger siden i Weekendavisen, at det længe har frustreret ham, at man har fokus på det forkerte i grundvandsdiskussionerne, nemlig landbrugets brug af pesticider og ikke alle de andre stoffer, vi anvender, når det handler om rent grundvand. Det samme har professor Nina Cedergreen, Københavns Universitet, længe påpeget. Hun fortæller i Weekendavisen, at der er cirka 100.000 industrikemikalier på det europæiske marked. Omkring en tredjedel er der ingen målemetoder til. Vi aner ikke, om de er i grundvandet, siger hun.

Erkendelsen af, at planter, mikroorganismer, veje, biler, huse, maling, træbeskyttelse og selv plasticflasker og mobiltelefoner drysser kemiske stoffer ned i vores vand, er ved at brede sig. Noget er naturligt, noget er menneskeskabt. Det skal forskningen for alvor til at tage fat på. Nina Cedergreen opfordrer til, at man i sit arbejde prioriterer efter giftighed med de farligste stoffer først.

Det er ikke landbrugets nuværende pesticider, der på den måde kommer i fokus.

Landbruget er langt fremme bl.a. pga. den debat, der har været om pesticiderne. Det er derfor, Danmark har det anerkendte kontrolsystem VAP – og verdens strengeste godkendelsesprocedure af pesticider. Tak for det.

Landbruget skal dog ikke sove på laurbærrene, der skal ikke peges fingre, risici skal hele tiden minimeres. Og alle erfaringer om, hvordan landbruget har tacklet situationen, skal deles. Forhåbentlig bliver debatten så også mere konstruktiv og mindre ensidig fremadrettet.

Mere fra samme skuffe hjælper ikke

Direktør Søren Bukh Svenningsen, Dansk Miljøteknologi, havde ret, da han i foråret skrev, at de første danske vandmiljøplaner virkede: ”En indsats over for landbrugets udledninger af næringsstoffer og en massiv renseindsats over for byernes og industriens spildevandsudledninger betød, at det danske vandmiljø fik det bedre, om end vi langt fra kom i mål.”

Siden har vandmiljøplanerne fredet rensningsanlæg og lagt eneansvaret for at reducere både kvælstofudledning og miljøfremmede stoffer på landbruget. Med mere af de samme metoder – som heller ikke hjælper. Det dokumenterer de seneste 10 års NOVANA-målinger omkring næringsstoffer.

Det nytter ikke at blive ved på den måde – lad os få ny teknologi i spil, opdater spildevandsplanerne i alle kommuner, lad os fokusere på andre presfaktorer end kvælstof (som den internationale evaluering af de danske kvælstofmodeller påpegede allerede for flere år siden), lad os måle mere, så vi ved, hvor de forurenende stoffer kommer fra. Vi skal ikke fortsat risikere, at badende og lystfiskere møder bakterier og miljøfarlige stoffer på grund af overløb fra kloakker. Stoffer, der også truer grundvandet.

Der skal sættes ind på mange fronter. Det gælder det rene vand, og ét er sikkert:

Rent vand og moderne landbrugsproduktion er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger i landbrugslandet. Det er jo på landet, det rene vand findes – nu og i fremtiden.

(Indlægget har også været bragt hos Altinget i anledning af mediets tema om grundvandsparker og rent drikkevand, du kan se dén version via linket HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.