Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov
Har man hørt efter i skolen, ved man, at op mod 80 procent af planternes næringsstoffer kommer fra CO2, der består af kulstof og ilt og giver liv til alt levende på jorden.
Vi kan ikke ånde eller leve uden CO2. Det er ikke giftigt – det er mængden, der er problemet. Den øgede mængde kommer fra de fossile brændstoffer, som mennesker siden industrialiseringen har afbrændt og fortsat afbrænder i form af store mængder olie, kul og gas – de såkaldte kulbrinter – og det er de udledninger, der primært øger atmosfærens CO2-indhold.
Vores velfærd bygger på, at vi de seneste 100 år i højere grad har kunnet brødføde den fortsat stigende befolkning. Det gælder både i Danmark og globalt. Det skal vi blive ved med. Men uanset om du spiser en portion bønner, en bøf eller nyder et stykke chokolade, er du sikker på, at det indeholder en masse kulstof, da det er til stede i alle kendte former for liv. Det kulstof, som mennesket især indtager, findes i fedtstoffer, kulhydrater, proteiner og nukleinsyrerne. Alle fire typer af disse store molekyler har et “skelet” bygget op omkring kulstof, men har forskellige kemiske egenskaber, der betyder, at hver type har en unik funktion i kost og sundhed.
Nogen påstår, at det klimamæssigt ville være bedre, hvis vi levede af sojabønner, ærter og gulerødder, men forskellen på, om jeg drikker 200 liter mælk om året eller en tilsvarende mængde anden protein- og calciumrig fødevare, er forsvindende lille i forhold til det klimaaftryk, jeg som en almindelig dansker efterlader. Især fordi den mængde af fossil energi, der indgår i produktionen af de fleste fødevarer, er meget lav. Og det er de fossile brændstoffer, der er problemet.
Alle aktører i den danske fødevarekæde arbejder ihærdigt på at nedbringe de udledninger af CO2, lattergas og metan, som produktionen afstedkommer. Men mad skal vi have. Både i Danmark og globalt. I Danmark producerer vi med mindst mulig udledning. Og det er både godt kød og spændende planteprodukter. Spis dem alle med ro i klimasindet.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i diverse dagblade samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Maskinbladets netversion via linket HER).
