Gå efter de store klimaudfordringer

Vi kan med ro i klimasindet spise danske fødevarer, skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent

Jens Lund Pedersen 1

Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov

Har man hørt efter i skolen, ved man, at op mod 80 procent af planternes næringsstoffer kommer fra CO2, der består af kulstof og ilt og giver liv til alt levende på jorden.

Vi kan ikke ånde eller leve uden CO2. Det er ikke giftigt – det er mængden, der er problemet. Den øgede mængde kommer fra de fossile brændstoffer, som mennesker siden industrialiseringen har afbrændt og fortsat afbrænder i form af store mængder olie, kul og gas – de såkaldte kulbrinter – og det er de udledninger, der primært øger atmosfærens CO2-indhold.

Vores velfærd bygger på, at vi de seneste 100 år i højere grad har kunnet brødføde den fortsat stigende befolkning. Det gælder både i Danmark og globalt. Det skal vi blive ved med. Men uanset om du spiser en portion bønner, en bøf eller nyder et stykke chokolade, er du sikker på, at det indeholder en masse kulstof, da det er til stede i alle kendte former for liv. Det kulstof, som mennesket især indtager, findes i fedtstoffer, kulhydrater, proteiner og nukleinsyrerne. Alle fire typer af disse store molekyler har et “skelet” bygget op omkring kulstof, men har forskellige kemiske egenskaber, der betyder, at hver type har en unik funktion i kost og sundhed.

Nogen påstår, at det klimamæssigt ville være bedre, hvis vi levede af sojabønner, ærter og gulerødder, men forskellen på, om jeg drikker 200 liter mælk om året eller en tilsvarende mængde anden protein- og calciumrig fødevare, er forsvindende lille i forhold til det klimaaftryk, jeg som en almindelig dansker efterlader. Især fordi den mængde af fossil energi, der indgår i produktionen af de fleste fødevarer, er meget lav. Og det er de fossile brændstoffer, der er problemet.

Alle aktører i den danske fødevarekæde arbejder ihærdigt på at nedbringe de udledninger af CO2, lattergas og metan, som produktionen afstedkommer. Men mad skal vi have. Både i Danmark og globalt. I Danmark producerer vi med mindst mulig udledning. Og det er både godt kød og spændende planteprodukter. Spis dem alle med ro i klimasindet.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i diverse dagblade samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis se Maskinbladets netversion via linket HER).

5 kommentarer til “Gå efter de store klimaudfordringer”

  1. Det er ganske rigtigt, som det er anført, at der er en meget lille forskel på om Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent, cand.agro., Jens Lund Pedersen drikker 200 liter mælk årligt eller vælger en anden protein og kalcium kilde.

    Hvis der er et problem så må det være at den gode Jens Lund Pedersen ikke er den eneste der vælger en animalsk kilde til protein, ellers var det velsagtens ikke nødvendigt at suge 5 millioner ton mælk ud af køerne hvert år:)
    At mælk er en af de mere problematiske kilder til kalcium kan vi tage op en anden gang.

    Ernæringsmæssigt gør mælk ingen forskel i en sund og varieret kost, men vil man af nostalgiske eller andre ikke ernæringsbaserede grunde drikke mælk, så er det anbefalelsesværdigt at drikke den økologiske hvor produktionen udleder i nærheden af det halve Co2 i forhold til konventionelt mælk.
    Køer der producere økologisk mælk fodres heller ikke med GMO baseret foder.

    Af hensyn til sundheden er det en rigtig god ide at fravælge A1 mælk fra de højtydende Holstein-Friesian racer der yder lidt mere, men i stedet vælge mælk fra jersey køer der giver den lidt sundere A2 mælk der mere ligner modermælk som er den mælk de fleste af os begyndte at drikke kort efter vi blev født:)
    Desværre har hverken staten, eller forbrugerorganisationer, i det omfang at sådanne reelt har nogen indflydelse eller blot eksistere, forsøgt at ændre at konkurrencen blandt mælkeproducenter til at producere den mindst skadelige A2 mælk. konkurrencen går slet og ret på at producere største mængde.

    A2 mælk danner ikke den problematiske kasomorfin i vores mave når vi drikker den.
    Den manglede viden i varedeklarationen på emballagen, om det er mælk fra A1 (Holstein-Friesian) eller A2 (Jersey racen) der er i kartonen kan undre når vi lever i et moderne vidensbaseret landbrugsland.
    De fleste af os vil gerne leve både sundt og længe, og selvfølgeligt også gerne undgå livsstilssygdomme der kan forårsage invaliditet og for tidlig død.

    1. Kære Erik

      Jeg er i tvivl om din kilde til denne påstand “den økologiske hvor produktionen udleder i nærheden af det halve Co2 i forhold til konventionelt mælk.”
      Hvor har du den oplysning fra?

      Kan du også oplyse om hvor meget CMO-foder der bruges til konventionelle malkekøer i DK

      1. Kære Martin Rishøj
        Som vi begge ved bruger og brugte både olie- og tobaksindustrien, med stort held og til stor skade, at så tvivl om redelig videnskabelig dokumentation af følgerne for brug af deres produkter.

        Jeg er i tvivl om hvorfor en erfaren landmand med indsigt i konventionel produktion i stor skala spørger ind til hvor der findes oplysning og kilder til landbrugets produktionsdata.

        Her er et godt sted at begynde
        Landbrugsavisen 25. aug 2022 overskrift: Ny forskning: Græssende køer udleder mindre metan end køer på stald.
        Brødteksten fortsætter: Godt klimanyt for økologiske kvægbrugere: Køer, der henter deres foder ved afgræsning, udleder markant mindre metan end køer, der staldfodres. Det viser foreløbige resultater i hollandsk studie.
        God læselyst

  2. Hej Erik. Tak for din kommentar. Landmændene skal jo producere det der efterspørges, ellers lukker bedriften hurtig. Jeg holder af havregryn med mælk om morgenen og tror fortsat på, at det er fornuftigt for en mand på 70 år. En liter dansk mælk har en klimabelastning på knap 1 kg CO2-ækvivalenter, når det når mejeriet.
    Det inkluderer bl.a. metan fra køernes bøvser, gødning og importerede fodermidler.
    Jeg har regnet på CO2 belastningen fra forskellige alternativer, men den går begge veje, og har ikke nogen betydning, da det er et genbrugssystem: græs/majs : mælk : græs/majs. Så skål i mælk / inkl. jerseymælk.

    1. Hej Jens
      Med al respekt mener jeg ikke at logikken holder i din indledende sætning:
      “Landmændene skal jo producere det der efterspørges, ellers lukker bedriften hurtig.”
      Er det ikke snarere sådan at landmanden har så dårlig økonomi at han ikke har råd til andet end at producere det der sædvanligvis giver størst mængde og overskud. Er det ikkenetop derfor at EU utallige gange har opkøbt usælgeligt overskud og betalt for braklægning.

      At der er eller kan være saglige og fornuftige forklaringer på begge dele er en anden sag, men at gæld, subventionering og manglende innovation har fastholdt landbrugere i de samme produkter og produktionsformer uden nytænkning er svært at komme udenom nu hvor salget af mejeriprodukter og kød har været faldende i flere år.

      Tilbage til at du tror på det er fornuftigt at komme komælk på havregryn til morgenmad. Hvad der er fornuft er ikke definitivt det kommer an på hvem vi spørger.

      Lad os begynde et andet sted. Afkøling af fødevare, det at nedkøle fødevare med is gemt fra frostperioder er omkring 4000 år gammel.
      Her i landet blev isskabe udbredt for ca 120 år siden. Industriel køling er omkring 150 år gammel og Frysehuse på landet kom for 70 år siden sammen med eldrevne køleskabe og senere frysere i husholdningerne.

      Det jeg ad den omvej vil frem til er at det måske kun er to generationer siden at nedfrysning og køling sammen med dygtiggørelse af landmænd og landvindinger indenfor industrielt landbrug har gjort det muligt at købe frisk kød og mælk hver dag året rundt. Lidt senere tillod landbrugets stadige udvikling, mekanisering, rationalisering og ikke mindst sprøjtemidler samt flertallets økonomi at vi kunne fråse i stadig større mængde kød og mælkeprodukter hver dag.

      De mennesker der er vokset op med den overflod er samtidig vokset op i en tid hvor hårdt manuelt arbejde er svundet betydeligt ind, hvilket sammen med andre industrielle fænomener har lagt grunden til fedmeepidemien og de mange invaliderende livsstilssygdomme som i vor tid koster liv, førlighed, livskvalitet for alt for mange. At de mange sygdomme direkte koster 8 – 10 mia skattekroner og mange mia i tabt indtjening er heller ikke helt uden betydning.

      Jeg holde med dig i at vi måske kan tåle lidt komælk på havregryn til morgenmad forudsat at resten af dagens måltider ikke indeholder så meget kød og mejeriprodukter som statistikkerne viser at vi i gennemsnit indtager.
      Vi kan en anden gang udbrede det faktum at der findes billige alternativer til komælk med et 3 gange så lavt klimaaftryk og færre uheldige bivirkninger, så din bemærkning om det ingen betydning har kræver nærmere forklaring. Linket siger komælk Co2 Æ 3,2 sojamælk 1,0 Æ. Sojamælk bruger 22 gange mindre vand.
      https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/faktatjek-er-plantedrikke-bedre-klimaet-end-maelk

      Mit synspunkt skyldes ikke en vegetarisk overbevisning men hvad enhver selv kan udlede af nyeste ernæringsforskning, som også går igen i de officielle kostråd hvor anbefalet portion af kød og mejeriprodukter gentagende gange er skåret ned.

      På tidspunktet hvor traditionelt landbrug deltes i økologisk og konventionelt landbrug i sidste århundrede var der, set i bagklogskabens klare lys, i alle samfundskredse og brancher inklusiv konventionelt landbrug en blåøjet fascination af alle nye opfindelser inklusiv kemiske.

      Det har for længe været antaget at alt nyt er godt, og viste det sig at det ikke var lige så godt som ansvarsfri producenter, forhandlere, forbrugere og lobbyister gav indtryk af, så var myndighederne ikke, og er stadig ikke, rustet til at sikre det vi i dag kalder rettidig omhu.
      Der er rigelig plads til forbedringer i alle brancher. Sådan er det lige nu med PFOS og sådan har det været med andre produkter både indenfor industri og landbrug og især indenfor industrialiseret landbrug.

      Til slut vil jeg fremhæve min store respekt for min tiptipoldefar og hans generation af landmænd. Tiptipoldefar Hans Hansen Lille Ebberup ved Sorø drev traditionelt landbrug på en helgård sidst i 1700 tallet.
      Af beretningerne fra den gang fremgår at han og hans familie og deres samtidige kunne have gavn af det sikkerhedsnet som alle i vor tid har her i landet.
      De holdt fest eller gilde ved højtiderne og når høst og andre større opgaver var succesfuldt færdiggjort, og var der overskud blev der både slagtet bagt og brygget til gildet. Men tobak, alkohol, kød og mælkeprodukter hver dag overlod de til konger grever og baroner:)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.