EU’s planer om at reducere pesticidforbruget er under hårdt pres

Vanskelige forhandlinger om EU-Kommissionens udspil venter det nye svenske formandskab

marksprøjte-foto-hardi.dk

Det er endnu uvist, om det lykkes europæiske landmænd at beholde alle de sprøjtemidler, der bruges til at bekæmpe bl.a. ukrudt og svampesygdomme i afgrøderne.

EU-Kommissionen har som bekendt meldt ud, at pesticidforbruget i Europa bør reduceres med 50 procent inden år 2030. En stor gruppe af medlemslande har imidlertid efterfølgende protesteret mod planerne, fordi det pludselig gik op for nationernes regeringer, hvad forslaget ville indebære i en tid med krig, energikrise og fødevaremangel.

Sverige er nyt formandsland i EU, og Sveriges EU-repræsentation bekræfter overfor Maskinbladet, at man vil fortsætte forhandlingerne, der imidlertid bliver meget vanskelige.

”Vi er klar til at fortsætte diskussioner, der begyndte under det tjekkiske formandskab. Vi afventer imidlertid resultatet af ministerrådets afgørelse, der anmoder kommissionen om bedre at fremhæve indvirkningen på fødevareproduktionen i EU siden Ruslands krig mod Ukraine og de nuværende energi- og fødevarekriser”, som talspersonen formulerer det.

Du kan læse mere i Maskinbladets omtale HER.

Du kan desuden se mere om sagen i artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside herunder.

Hov, det er måske alligevel ikke en god idé at halvere brugen af pesticider…

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top