Bæredygtighed skal ikke fremmes på bekostning af produktion og forretning

Den europæiske paraplyorganisation for landmænd forsøger allerede nu at påvirke den næste landbrugsreform i EU

eu-flag

Medlemslandene i EU bør bruge de nye rammer til at investere i innovation for at rykke landbruget i en mere bæredygtig retning – men uden at gå på kompromis med produktion og forretning.

Sådan lyder opfordringen fra landbrugets største europæiske paraplyorganisation, COPA-COGECA, der ifølge Maskinbladet allerede nu forsøger at påvirke den næste landbrugsreform i EU. Knap er den nye reform således trådt i kraft, før EU-interessenter vender blikket mod den næste af slagsen – og mulighederne for at justere rammerne undervejs.

”Investeringer vil være nøglen til landmænd og deres kooperativer i den fremtidige fælles landbrugspolitik for at forbedre den overordnede præstation og bæredygtigheden af deres bedrifter”, lyder det fra den europæiske landbrugsorganisations præsident Ramon Armengol.

Der er dog – helt som forventet – også økologer samt natur- og miljøorganisationer, der forsøger at trække udviklingen i en anden retning.

Du kan læse mere i Maskinbladets artikel HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top