Viden om klima og miljø – faglige fakta 2022

Klimapåvirkning og klimaregnskab er to forskellige ting, fremgår det af denne artikel, der kan give dig som landmand nogle gode argumenter til den aktuelle debat om bl.a. CO2-afgiften

høst

Al menneskelig aktivitet udleder klimagasser. Derfor er den nemmeste måde at nedsætte udledningen på, at lægge sig på sofaen og ikke producere noget.

Det kan vi jo ikke leve af og leve med.

Målet må derfor være, hvordan vi kan producere det, vi har brug for, med lavest muligt aftryk.

Klimapåvirkning – kan beregnes med livscyklus eller vugge til grav-model (forbrugsmodellen), hvor man kigger på det enkelte produkt i hele dets liv – fra det bliver produceret, transporteret, brugt og afskaffet.

Det er en metode, hvor vi som producenter og forbrugere har mulighed for at påvirke en udledning ved at ændre adfærd. Her ses hele verden under et.

Kilde: The Ecologist 2010.

Figur: De fleste af vores daglige produkter/ting bliver ikke produceret i Danmark, men kommer fra hele verden. Ligegyldigt hvor varen produceres eller forbruges, påvirkes det globale klima.

Klimaregnskab baserer sig på Osteklokkemodellen også kaldet Territorialmodellen. Det er den måde, FN’s klimapanel regner på.

Men her kigger man kun på, hvad vi udleder af CO2 på vores geografiske landområde og medtager ikke alt det, der importeres fra andre lande.

Dermed favoriseres lande, der producerer mindst, f.eks. Monaco. Og nationer, hvor industriproduktionen er flyttet til, bliver syndebukke – det er f.eks. Kina og Sydøstasien.

Dermed går klimaregnskabet også ud over erhverv, der er eksporterende – som f.eks. landbruget. For udledningen tæller, hvor varen produceres, ikke hvor den forbruges.

Derudover tæller international transport ikke med. Det foregår ikke indenfor vores geografiske landområde (osteklokken). Det betyder, at Danmarks samlede CO2-aftryk ser faldende ud, fordi international transport, flytransport og den meget industrielle produktion ikke tæller med i det nationale klimaregnskab. Skal alt tælles med, var vores CO2-aftryk siden 1990 stigende!

Det moderne kulstofkredsløb – kort fortalt

Langt de fleste planter får deres energi til at vokse og leve, ved at lave fotosyntese, hvor de optager CO2 og vand, og ved hjælp af energi fra solen danner glukose og ilt.

Kilde: ndla.no

Planterne binder mere CO2, end de skal bruge, og oplagrer kulstoffet i form af sukker, stivelse og proteiner i deres celler. Visse dele af planeten er specielt udviklet til at lagere energirigt kulstof, f.eks. kartofler eller korn. Her gemmer planten energi til næste generation i form af stivelse.

Når mennesker og dyr spiser plantedelene, optager vi det kulstof (energi), planterne har lagret i deres celler. Kulstoffet kan vi bruge til at vokse og leve af. Når vi lever, udånder vi CO2 – som planterne igen kan optage, ligesom en del kulstof udledes med vores ekskrementer. De store mængder kulstof, der går den vej, indgår i naturens store kulstofkredsløb, når hovedparten er omsat til CO2 og metan i rensningsanlæg, inden spildevandet føres til havet.

Når der ved overløb fra rensningsanlæg udledes urenset spildevand, indeholder det oftest betydelige mængder organisk stof, der er stærkt iltforbrugende, når det skal omsættes i de vandområder, hvortil det udledes.

Læs mere her.

Landbrugets klimaudledning deles i lattergas, metan og CO2

Landbruget udleder tre slags klimagasser:

Lattergas: Her mangler vi fortsat viden til en effektiv global reduktion.

Metan: Her har vi en række effektive løsninger på vej.

CO2: Udledes fra brug af fossilt brændstof og omsætning af organisk stof i jorden.

Lattergas N2O 

Lattergas er en potent klimagas.

Lattergas har en meget stor klimaeffekt. Effekten af 1 ton lattergas er efter de nyeste tal 265 gange større end for 1 ton CO2 og udgør en stor del af landbrugets udledning af drivhusgasser.

Udledning af lattergas ved kvælstofgødskning 

Ifølge FN’s klimapanel antages det, at 1 % af det kvælstof, der tilføjes jorden i form af gødning, gylle eller grøngødning, vil blive udledt som lattergas. Har man ikke nationale undersøgelser, er det den faktor, som anvendes. Dvs.: Tilføres 100 kg N/ha, antager man, at der udledes 1 kg lattergas, der svarer til 265 kg CO2-ækvivalenter.

Et stort antal nye forsøg udført over flere år tyder på, at dette tal er op til 30 % for højt for Danmarks vedkommende.

Figur: Lattergas udledes, når der er begrænset ilt i jordoverfladen.

Det er dog en forenklet konklusion. Udledningen af lattergas fra de mikrobielle processer afhænger af mange faktorer. Lattergas dannes under iltfattige forhold i jorden, og de iltfattige forhold kan dels opstå, når jorden er meget våd, eller når andre mikroorganismer forbruger ilt. Sidstnævnte sker lettere, når man tildeler meget organisk materiale.

Godt klima-landmandskab kan reducere udledningen af lattergas

Godt landmandskab er en af vejene til at reducere udledningen af lattergas både lokalt og globalt. De lavest hængende frugter er:

  • To til tre ugers afstand mellem udbragt husdyrgødning og tildeling af handelsgødning.
  • Udsæt eller undgå første tildeling af gødning på de lave arealer i marken, hvor jorden erfaringsmæssigt bliver vandmættet. Når der forekommer iltfattige forhold, skaber det mulighed for udledning af lattergas.
  • Veldrænede marker.
  • Flere gødningstildelinger.
  • Positionsbestemt gødskning.
  • Tilsætning af nitrifikationshæmmere ved især tildeling af husdyrgødning forud for vårsæd, herunder majs.

Et nyt projekt, hvor Bæredygtigt Landbrug deltager, kaldet ”Zero Emission Fertilizer Network”, med fokus på reduktion af udledningen af lattergas, er sat i søen, fordi det er vigtigt, at man samarbejder i hele kæden fra jord til bord om at løse den største udfordring fra den globale landbrugsproduktion. Derfor samarbejder mange firmaer fra fødevaresektoren med organisationer og universiteter på at reducere udledningen af netop lattergas.

Metan – CH4     

Forskelle på metan (CH4) og CO2

I forskningen omregnes metan til såkaldte CO₂-ækvivalenter med den tommelfingerregel, at et ton metan-udslip opvarmer atmosfæren lige så meget som 28 ton CO₂ på 100 års sigt.

Det er vigtigt at skelne mellem metan af fossil oprindelse og den, der cirkulerer i naturen  

Metan, der udledes fra fossile kilder ved udvinding af olie, kul og gas, er dannet over meget lange perioder for 60-200 millioner år siden.

Metan, CH4, der cirkulerer i alt levende (og hvor drøvtyggernes bøvser er de største kilder), og som reelt stammer fra det kulstof, som planterne har optaget inden for et par år.

Kilde: https://ucdavis.edu

Figur: Viser hvordan CO2 ophobes i atmosfæren, da det har en meget lang halveringstid, mens mængden af CH4 (metan) halveres i løbet af ca. 12 år.

Køernes bøvser tæller tungt i Danmarks officielle klimaregnskab 

Dette er ikke retfærdigt, og argumentationen er enkel: En fast kvægbestand gennem årtier giver et fast niveau af metan i atmosfæren, som ikke er blevet større de seneste årtier.

Men udvikling af nye fodertilsætningsmidler lover godt for reduktionen af metanudledningen fra netop køernes bøvser, og alt tyder på, at køernes klimabelastning kan reduceres med op mod 40 %, når disse med tiden bliver anvendt i alle malkekvægsbesætninger.

Vi arbejder i Bæredygtigt Landbrug for, at de danske forskere og politikere bidrager til internationale regler i FN’s Klimapanel, hvor der skelnes mellem metan-udledning fra fossile kilder og det metan, der cirkulerer i alt levende på landjorden, i havene og i luften.

Kulstofrig lavbundsjord 

Kulstofrig lavbundsjord har ofte et højt grundvandsniveau, men kan være drænet og dyrket eller i naturtilstand. Det kan være store afvandede marker, der er opdyrket for måske 100 år siden og fortsat meget frugtbare, eller det kan være græsmarker, som vi nogle gange vil kalde enge eller moser.

Hvorfor er de kulstofrige lavbundsjorde et problem? 

Når mikroorganismer nedbryder jordens tørvepartikler, sker der en udledning af drivhusgasser, der varierer efter jordtype og grundvandsstand m.v.

I Danmark har vi op mod 170.000 ha kulstofrige lavbundsjorde, hvoraf de ca. 70.000 ha er med over 12 % kulstof og dem, der udleder mest drivhusgas.

I Landbrugsaftalen fra efteråret 2021 er aftalt vådlægning af 22.000 ha med en forventet reduktion på 0,33 mio. ton CO2-ækvivalenter. Hvis man fra samfundet ønsker, at disse udtages, bør det ske på ekspropriationslignende vilkår.

Bæredygtigt landbrug mener ikke, at udtagning og vådlægning af kulstofrige jord har den ønskede klimaeffekt på hverken kort eller mellemlang sigt. Fordi der sker en øget udledning af metan og lattergas ved vådlægning, og forskere antager, at der går mellem 15-100 år, før disse jorde bliver klimaneutrale. Det varierer meget efter jordtype, nedbør m.m., det er derfor meget vigtigt, at man starter der, hvor man ved, der er en klimagevinst fra begyndelsen.

Kilde:

https://dm.dk/bio/artikler/alle-artikler/klima/vaad-natur-kan-give-vaesentlig-klimaeffekt-men-paa-lang-sigt

https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/mange-udfordringer-ved-udtagning-af-lavbundsjord

Biogasanlæg – hvordan virker de kort fortalt 

Biogas er en gas, der består af metan og CO2, som naturligt dannes, når organisk materiale rådner under iltfrie forhold.

Biogasanlæggene anvender mest husdyrgødning, men også madaffald, halm, restprodukter fra landbrug og industri. Samtidig kan den producerede biogas fortrænge fossil energi og dermed mindske udslippet af CO2 fra afbrænding af den naturgas, der har været gemt i undergrunden i mange millioner år.

Den samlede klimagevinst er i Energistyrelsens scenarie beregnet til ca. 4 mio. tons CO2 -ækvivalenter og knap 6 mio. tons i Biogas Danmark-scenariet.

Når husdyrgødning afgasses i biogasanlæg, omdannes kvælstoffet, så en større del kan optages af afgrøderne, når det efter endt afgasning udbringes på markerne. Samtidig reduceres risikoen for, at kvælstoffet udvaskes til vandmiljøet.

Den stigende biogasproduktion leverer et ganske betydeligt bidrag til, at Danmark kan nå 70 % klimamålet for 2030. Energistyrelse-scenariet viser, at biogas bidrager med en netto CO2-reduktion på 2,3 mio. tons i 2025 og 3,6 mio. tons i 2030.

Kilde: Biogas.dk.

Læs mere her.

Hvad er pyrolyse – biokul, lagring af kulstof

Pyrolyse er en proces med kemisk nedbrydning af organiske materialer ved høje temperaturer og uden ilt. Processen sker typisk ved temperaturer over 500 grader og under tryk.

Når man omsætter f.eks. halm eller gyllefiber i et pyrolyseanlæg, kan man dels få energi og dels en rest, der kaldes biokul, der indeholder kulstof, som kan føres tilbage til markerne og dermed lagre kulstof i måske 500 år.

Resultater fra et nyt forsøgsanlæg indikerer, at den mest optimale løsning kan være, at halmen, sammen med gylle, madaffald m.m. først afgasses i et biogasanlæg, hvorefter en frasepareret fiberfraktion går til pyrolyseanlægget.

Landbruget gør allerede rigtig meget for klimaet

Liv kræver energi, og energien får vi fra det kulstof, som planterne optager fra luften i form af CO2.

Al produktion sætter på samme måde sine spor på udledninger af klimagasser.

Mennesket har siden industrialiseringen udvundet og afbrændt så meget fossil energi i form af olie, kul og gas, at indholdet af CO2 i atmosfæren er fordoblet – og fortsat stiger i takt med, at netop forbruget af de fossile brændstoffer bliver ved med at stige globalt.

Der er simpelthen kommet ubalance i det naturlige kulstofkredsløb.

Den udfordring skal adresseres – uden at vi af den grund går i panik og minimerer en klimavenlig fødevareproduktion.

I dansk landbrug gør vi allerede rigtig meget for at reducere den klimapåvirkning, der er, når marker pløjes og dyrkes, og vi arbejder dagligt på at blive endnu bedre. Det koster – alligevel bliver vi ved.

Dansk landbrug er i front klimamæssigt. Derfor er det ikke den bedste klimaløsning at afgiftsbelægge, at lukke eller reducere dansk landbrug, da produktionen bare flytter til et produktionsmæssigt mindre klimavenligt sted. Verdens befolkning efterspørger jo stadig fødevarer – både plantebaserede og animalske.

Af Anne Smet Andersen og Jens Lund Pedersen, faglige medarbejdere, Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.