Af Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg, journalist og foredragsholder
Menighedsrådsmedlem Jan Morell vil, skriver han i Aarhus Stiftstidende den 27. november, passe på guds skaberværk, jorden, ved at skåne den for giftige kemikalier. Menighedsrådene skal gå foran og kræve sprøjtefri forpagtere af kirkeejet jord. Staten må træde til med økonomisk kompensation.
Morell gør sig unødige bekymringer. Om der så skulle være pesticidrester i alt drikkevand op til den tilladte grænse på 0,1 mikrogram pr. liter, skal han drikke to liter om dagen i 80 år for at få et ”gift”-indtag, der modsvarer nikotin og tjære i en halv cigaret. På 80 år! De midler, landbruget anvender i dag, er så sikre, at præsterne kan velsigne dem.
Imens kan vi andre arbejde for, at der kommer fokus på de gifte, der betyder noget – og som vi hidtil ikke har haft for øje eller i tanke: Medicinrester, biocider fra maling, byggematerialer, støv fra dæk og tjæreholdig asfalt – og også de giftige planter, der gror i naturen. Vi har i dag 100.000 industri- og husholdningskemikalier, heraf mellem 5.000 og 10.000 PFAS’er, hvoraf vi er begyndt at analysere for 20! De fluorholdige PFAS’er nedbrydes ikke, som selv de forbudte, gammeldags pesticider gjorde. PFAS’er dukker lige nu op allevegne. De kan hæmme immunsystemet, give foster- og nerveskader og øge risikoen for at få cancer.
Pesticiderne og landbruget er under kontrol. At forbyde optimal, kontrolleret fødevareproduktion på 200.000 hektar, kirkejord inklusive – som det rødgrønne kleresi kræver – er spild af penge på at bekæmpe en ”risiko”, der ikke længere findes.
Menighedsrådsmedlem Jan Morell har fat i noget – helt andet, end det, han tror. Det er tid at satse på viden.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Aarhus Stiftstidende. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
