Tidligere minkavler: Vi er blevet efterladt

Det er fuldstændig tåbeligt, at vi skal opretholde en minkfarm, som om der er drift, når der ikke er drift, forklarer Poul Frederiksen i Ekstra Bladet

mink-1

”Det er ikke megen hjælp, vi har fået. Der er gået to år, og der er ikke én eneste minkfarm, der er blevet takseret!”

Sådan siger Poul Frederiksen – tidligere minkavler – i en større reportage i Ekstra Bladet, der følger op på skandalen omkring den ulovlige masseaflivning.

”Jeg synes godt nok, at vi er blevet efterladt. Nu må de komme ud af starthullerne”, lyder det fra Poul Frederiksen.

”Det giver ingen mening, at vi skal opretholde en minkfarm, som om der er drift, når der ikke er drift. Det er fuldstændig tåbeligt. Få det nu takseret, så avlerne kan komme videre. Minkene blev aflivet på ti dage, og nu er der gået to år med ingenting”, tilføjer han.

Du kan læse hele reportagen i Ekstra Bladet via linket HER.

Som det fremgår af artiklen fra Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside herunder, har den nye regering lovet at speede op på erstatningerne.

”Man lovede også en masse før valget, så det har de nok glemt efter juleferien!”

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top