Skandalen uden ende: Tidsplan for mink-erstatninger skrider endnu engang

Det i forvejen langtrukne forløb bliver igen ramt af en forsinkelse, oplyser Minksekretariatet

mink-2

I sommer meddelte Minksekretariatet, at de 25 første minkavlere ville modtage et udkast til deres nedlukningserstatning inden nytår.

Og nu har den første minkavler langt om længe modtaget et udkast til en afgørelse fra taksationskommissionen. Det oplyser Minksekretariatets kontorchef Kirsten Thomsen til Landbrugsavisen.

”Vi er meget glade for, at vi er kommet så langt i udmålingen af de omkring 1.200 erstatninger til minkavlerne, at kommissionerne nu har sendt det første udkast til afgørelse om nedlukningserstatning ud”, lyder det fra hende i et skriftligt citat sendt til landbrugsmediet.

Minksekretariatet oplyser imidlertid samtidig, at det efterhånden langtrukne forløb endnu engang bliver ramt af en forsinkelse i forhold til, hvad der tidligere er meldt ud. Kun yderligere omkring fem avlere kan forvente at modtage et udkast til afgørelsen inden nytår – selv om alle de 25 avlere, som er en form for prøveklude, altså var blevet stillet et udkast i hænde inden årsskiftet.

Du kan læse mere i Landbrugsavisens omtale HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top