Af Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg, journalist og foredragsholder
Alfred Borg, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Østjylland, harcellerer i Stiften juledag over, at den ny regering vil kende til fakta, før den handler vedrørende forbud mod vidensbaseret dyrkning af den jord, som sætter mad på bordet og er udgangspunkt for en eksport på 190 milliarder kroner og beskæftiger 180.000.
Til trods for, at vi skal tilbage til forrige århundrede for at se en boring lukket som følge af pesticidrester fra de miljøskånsomme midler, der bruges nu om stunder, og til trods for, at ingen i Danmark er døde af at drikke vand, kræver DN nul tolerance og sprøjteforbud over store arealer. For det er nok bare et spørgsmål om tid, inden noget siver ned!
Burde blikket ikke rettes andre steder hen?
Er det ikke på tide, DN vender blikket andre steder hen? Borg nævner PFAS som et voksende problem, men stiller ikke krav. Hans kollega i Skanderborg, Lars Søgaard-Jensen, sagde på afdelingens årsmøde, at PFAS ikke er et lokalt problem, men noget DN tager sig af nationalt. Med udsigt til 15.000 PFAS-forurenede lokationer plus fund af giften både i regn- og havvand er problemet i den grad lokalt – overalt. Pesticidrester nedbrydes, de skadelige fluorholdige PFAS’er ophobes i kroppen.
Borg er ikke alene om at tage let på PFAS-sagen. Jeg kender til et forurenet vandløb med tal over grænseværdien ud for en losseplads. Den ansvarlige myndighed beroliger: Der sker fortynding på grund af tilløb nedstrøms, så ved udløb til sø er indholdet ufarligt. Hvad med at sætte et skilt op præcis der, hvor grænseværdien falder til ufarlig: FISK, SVØM IKKE VIDERE!
DN snorksover
Med dagens målemetoder vil der mange år frem kunne findes rester af pesticider i grundvandet – langt under grænseværdien, som er en tusindedel af faregrænsen. DN snorksover – uden tanke for proportioner.
DN luner sig ved at kræve nul tolerance i en sag, hvor problemet – i øvrigt skabt på statslig anbefaling for at få produktion og valutaindtjening op – er løst.
Enorme problemer med spildevand
Kommunale rensningsanlæg udleder ved kraftig regn titusindvis af kubikmeter urenset spildevand, herunder human-gylle, ud i miljøet. I hovedstadsområdet svarer det i gennemsnit pr. døgn året rundt til udslip fra 50.000 mennesker. En del kommuner har oplyst, at vi skal frem til 2060, før der er investeret i tilstrækkelig rensekapacitet. Først for nylig er vandværkerne begyndt at lede efter andre stoffer end pesticidrester. Vores husholdninger og industrier bruger tilsammen 100.000 kemikalier. Der venter os ”gode” historier om medicinrester og andet, som vi har nydt godt af.
Slibestøv fra bildæk og asfalt indeholder miljøskadelig mikroplast samt potentielt cancerfremkaldende stoffer og vaskes ved regn ud i bække, åer, søer, fjorde og havet. DN siger ingenting. Der er jo også flere bilister end bønder.
Udskamning eller løsninger?
Hvorfor kommer Alfred Borg ikke med et krav om nul tolerance, når det gælder miljøforurening med PFAS, urenset WC-”vand” og miljøskadeligt vejstøv? Er han uvidende, eller er det bare meget nemmere at slå sig op på usaglig bonde-bashing?
Hvad med at finde løsninger, hvor vi accepterer både fortidens og nutidens synder og går efter grænseværdier markant under det sundhedsskadelige?
(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Aarhus Stiftstidende, du kan se avisens onlineversion via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
