Peter Kiær om regeringsgrundlag: CO2-afgift får negativ betydning for landbruget

Bæredygtigt Landbrugs formand giver ikke meget for formuleringerne om, at en CO2-afgift ikke må ødelægge konkurrencevilkårene

GF - Peter Kiær på Bygholm 2 2022

Det er positivt, at den nye SVM-regering har en ambition om at udvikle den danske fødevareproduktion, at vores konkurrencevilkår ikke må forringes, og at der ikke må flyttes arbejdspladser ud af landet.

Men hvorfor så overhovedet indføre en CO2-afgift på landbruget?

”Som vi før har sagt, så er vi stik imod en CO2-afgift under nogen som helst form. For hvis regeringen laver en CO2-afgift, kan det ikke undgås at have en negativ påvirkning på en del af dansk landbrug”, siger Bæredygtigt Landbrugs formand Peter Kiær til Effektivt Landbrug.

Han fortsætter:

”Regeringen henviser jo selv til, at man hellere skal belønne i stedet for at straffe. Så skulle man ikke hellere koncentrere sig om at komme i mål med reduktionen af CO2 som samfund? Det er jo kun det, vi er optaget af at gøre. Så det er lidt pudsigt at høre, at regeringen siger, at CO2-afgiften på landbruget overhovedet ikke må gå ud over konkurrenceevnen, arbejdspladserne og økonomien. Husk lige landmanden i det spil”, lyder det fra Peter Kiær.

Han kritiserer også den nye regerings videreførelse af den allerede eksisterende udtagnings- og BNBO-politik.

Du kan læse onlineudgaven af Effektivt Landbrugs artikel via linket HER.

I artiklen herunder er der meget mere om det nye regeringsgrundlags bemærkninger om de kommende års landbrugs- og miljøpolitik.

Ny regering vil lave partnerskab med landbruget

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top