Minksagen: Venstre og Moderaterne dropper krav om advokatvurdering

Venstres partiformand forklarer om kovending, at han må ”bøje sig for den demokratiske virkelighed”

11. april 2019. Miljøministerbesøg i Fussingø Skovdistrikt, hvor der blev fortalt om, at der er afsat 17 mio til rewilding på over 500 hektar af statens arealer.

Man begynder at forstå, hvorfor det var så vigtigt for statsminister Mette Frederiksen (S) at danne en regering over midten, selv om folketingsvalget resulterede i et rødt flertal.

I hvert fald har både Venstre og Moderaterne – der meget vel kan være på vej ind i en regering med netop Socialdemokratiet – netop meldt ud, at de pludselig ikke længere støtter en advokatvurdering af minksagen. En vurdering af Minkkommissionens rapport kunne i sidste ende have ført til en rigsretssag mod Mette Frederiksen.

”Jeg gik til valg på en blå regering og på at blive statsminister. Men jeg må også bøje mig for den demokratiske virkelighed og den måde, vores parlament er sammensat på. Så må jeg agere inden for det”, lyder det fra Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen – der ligesom Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen ikke synes, det giver mening at gå ind i en regering, samtidig med at man fastholder kravet om en undersøgelse af den siddende statsminister.

Du kan læse mere i Danmarks Radios, Ekstra Bladets, Landbrugsavisens og Maskinbladets dækning HER, HER, HER og HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top