Minkavler kritiserer myndighedernes passivitet

Man gør intet for at hjælpe os med at komme i gang igen, lyder det fra avler, som er i Island for at opkøbe nye avlsdyr

minkgaard-high-res

En af landets tidligere – og i øvrigt også kommende – minkavlere føler sig ikke i tvivl om, hvad den reelle årsag var til nedlukningen af minkavlen i december 2020. Og det er ikke Covid-19 eller folkesundhed, han har i tankerne.

”Årsagen var statsminister Mette Frederiksens personlige modstand mod pelsdyravl, da hun tog nærmest ensidige beslutninger om at ødelægge erhvervet. For ikke at tale om rodet og omkostningerne ved implementeringen”, siger Hobro-avleren Erik Vammen til det islandske medie BBL.is.

Han er p.t. i Island for at opkøbe nye avlsdyr – og er i det hele taget ikke bange for at lange ud efter de danske myndigheder:

”Myndighederne i Danmark har ikke gjort noget for at hjælpe os, der sigter mod at starte op igen, og de svarer ikke på spørgsmål i forbindelse med import af mink fra Island. For eksempel ved vi ikke, om vi skal have testet alle mink for Covid-19, inden vi flytter til Danmark eller ej, på trods af at der ikke har været tilfælde af Covid-smitte hos islandske mink”, lyder det fra Erik Vammen.

Hvis du forstår islandsk, kan der henvises til artiklen HER, og ellers vil de fleste danskere nok bedre kunne forstå Effektivt Landbrugs referat af historien i teksten HER.

Bæredygtigt Landbrug har som bekendt for godt og vel en måneds tid siden stævnet den danske stat i minksagen. Det sker med henvisning til menneskerettighederne. Du kan læse mere om sagsanlægget i pressemeddelelsen herunder.

Bæredygtigt Landbrug sagsøger staten i minksagen

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.