Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov
Klimadiskussionen skal ikke bygge på politiske floskler og forældede data. Det er den alt for vigtig til.
Derfor er det frustrerende at lytte til debatten, især indlæg fra et par røde partier med Pia Olsen Dyhr (SF) i spidsen. Olsen Dyhr plejer da ellers nok at være orienteret. Men hun er slet ikke opdateret på klimadebatten om landbruget. Flere går desværre med hende og direkte imod oplysninger fra Danmarks Statistik.
Positiv udvikling – trods manglende modregning
Landbruget er en særdeles positiv klimamedspiller – i modsætning til, hvad Olsen Dyhr postulerer. Ifølge Danmarks Statistik er udledningen fra CO2 faldet 38 % og lattergas 25 % fra 1990-2021, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Og det selvom erhvervet stadig ikke modregnes for afgrødernes midlertidige optag af CO2 via fotosyntesen, sådan som det burde være tilfældet, hvis der var nogen retfærdighed til.
Hvorfor godskrives vi ikke for disse plusser i klimaregnskabet – det gælder også sådan noget som produktion af grøn energi?
Når optaget i fødevarer kaldes midlertidigt, er det, fordi det atter udledes, når forbrugeren spiser produkterne eller skruer op for varmen fra den grønne strøm. Det er der, udledningen burde lægges regnskabsmæssigt.
Forskning og godt landmandskab
Flere landbrugsinitiativer er på vej. Som vedtaget i Landbrugsaftalen fra efteråret 2021 vil metan fra biogas senest i 2030 erstatte fossil naturgas, ligesom opsamling af CO2 fra netop biogasanlæg kan gøre det muligt at pumpe CO2 tilbage i de strukturer under havet, hvorfra biogassen i sin tid er udvundet.
Dertil kommer alle de faglige indsatser baseret på godt landmandskab, der heller ikke er indregnet. Den danske forskningsindsats og det praktiske danske landbrug er igen i front her, så målet om 55 % reduktion i 2030 kan nås. Erhvervet er allerede godt på vej.
Når de miljøøkonomiske vismænd regner anderledes, og det er jo nok dem, som Olsen Dyhr lytter til, er det primært, fordi de har en eventyrfortælling om, at den danske kvægbestand er stigende. Det passer ikke med fakta – se igen til Danmarks Statistik. Samtidig benytter vismændene standardtal baseret på et verdensgennemsnit – ikke danske tal. Det giver igen et skævt billede.
Mange andre steder er der noget at hente
Hvis vi ser på danskernes samlede forbrug og samtidig indregner udledningen af drivhusgasser i udlandet, som vores forbrug afstedkommer, er danskernes klimaaftryk i verden derimod steget siden 1990. Fra ca. 15 ton CO2 i 1990 til omkring 17 ton CO2 pr. indbygger i 2021.
I samme periode har landbruget reduceret de samlede udledninger. Samtidig arbejder erhvervet på at få udledningen endnu længere ned. Det koster mange penge. Derfor vil det bremse den klimapositive udvikling at opkræve afgifter, og det vil samtidig være vanskeligt at lægge dem på diffuse biologiske processer, der bl.a. er afhængige af regnvejr.
Fokus må rettes på de områder, hvor vores forbrug har medført stigende klimaaftryk. Se det i øjnene, Pia Olsen Dyhr med flere: Landbruget er godt på vej. Ret blikket mod de områder, hvor der er noget at hente.
(Indlægget har også været bragt som læserbrev både i diverse dagblade samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets hjemmesideversion via linket HER).
