Hvis man vil forstå dansk landbrug, skal man forstå juraen – generelle sprøjteforbud nytter ikke!

Bæredygtigt Landbrugs jurist fortæller her om den juridiske virkelighed for en moderne landmand

Oskar-Verdoner-Moeller

Af Oskar Verdoner Møller, jurist, Bæredygtigt Landbrug

Jeg læser, som en del af mit arbejde, nyheder fra en række danske medier og interesseorganisationer.

Ofte støder jeg på kritik af dansk landbrug som værende en samling ”stædige” og ”selviske” landmænd, der alene tænker på ”det størst mulige afkast”. Det, jeg mener, at kritikerne bl.a. overser i deres fortælling og argumenter imod det moderne landbrug, er den juridiske vinkel, hvor ”landmanden” i den moderne verden også er en juridisk enhed, en selvstændig virksomhed det ikke er samfundets opgave at forvalte.

”Indfør et sprøjteforbud nær drikkevandsboringer og begræns den selviske landmands brug af sprøjtegifte i profittens navn på den jord, han har til låns fra os alle sammen” – sådan kunne kritikken måske opsummeres.

At der intet fagligt belæg er for at stille lighedstegn mellem landbrugets brug af moderne og godkendte planteværnsmidler, og så en arbitrær risiko for drikkevandsinteresser nær boringer, det glemmes ofte i debatten. En juridisk terminologi for årsagssammenhæng er ”kausalitet”, og den mangler simpelthen.

Når det så er sagt, kan der fortsat være et politisk eller følelsesmæssigt behov fra dele af samfundet, der opfyldes ved at indføre et generelt forbud mod brug af godkendte planteværnsmidler på bestemte arealer. Her vil jeg blot minde om, at et landbrug i dagens Danmark udgør en juridisk enhed med eget CVR-nummer. Det er en virksomhed der, udover at løfte en vigtig samfundsopgave med fødevareproduktion og råvarer til biogasproduktion, også betaler dansk skat, skaber arbejdspladser og bidrager positivt til BNP. Som enhver anden bæredygtig virksomhed skal den give overskud, ellers er den ganske enkelt ikke bæredygtig. Vi ser masser af virksomheder, der kæmper i disse krisetider, og som staten har set sig nødsaget til at understøtte, fordi de er vigtige for et samfund som det danske, og det er helt ok.

Hvis man indfører et generelt forbud mod brug af sprøjtemidler som generel erstatningsfri regulering, så fjerner man en landmandsvirksomheds eksistensgrundlag i samfundets navn, uden at give erstatning. Dette er ikke alene amoralsk, når virksomheden jo netop har købt og betalt for retten til at benytte jorden i overensstemmelse med dansk lovgivning og i forventning om fortsat drift, det er også i strid med den grundlovssikrede ejendomsret.

Det svarer til, at jeg lovligt åbner en lokal butik i god tro til, at jeg også om 5-10-20 år kan drive min forretning, og så fra den ene dag til den anden beslutter samfundet at fratage mig min butik via ny lovgivning i et usagligt politisk spil, vel at bemærke, uden at betale mig én eneste krone i erstatning for dette tab.

Det er ikke et retssamfund som det danske værdigt, uanset ens holdninger til landbrug!

(Artiklen er senest opdateret den 28. december 2022. Vi tager forbehold for fejl. Alle rettigheder forbeholdes Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug).

Scroll to Top