Flest danskere ønsker advokatundersøgelse af minksagen

Resultat af meningsmåling kan muligvis påvirke Folketingets flertal samt Venstres ledelse i de igangværende regeringsforhandlinger

mink-1

Partiet Venstre har hidtil ønsket en uvildig advokatvurdering af Minkkommissionens beretning – indtil man indledte regeringsforhandlinger med Socialdemokratiet, og meldingerne derpå blev noget lunkne.

Men måske kan resultatet af en spritny meningsmåling påvirke Jakob Ellemann-Jensen og Co., når Venstre-toppen i disse dage forhandler et regeringsgrundlag i en kommende SV-regering på plads.

I hvert fald beretter AdvokatWatch, at halvdelen af danskerne ønsker en sådan advokatvurdering. Knap halvdelen af de adspurgte – 47 procent – svarer ja til, at Folketinget bør få lavet en uafhængig advokatvurdering af Minkkommissionens beretning med henblik på, om der ovenpå den ulovlige aflivningsordre er grundlag for en rigsretssag mod fungerende statsminister Mette Frederiksen (S). I alt 39 procent svarer nej, mens 14 procent svarer “ved ikke”.

Det er ikke overraskende borgerlige vælgere, som er mest opsatte på, at der bliver lavet en advokatvurdering. Tre ud af fire, der ville stemme på et parti i blå blok, ønsker således en advokatvurdering af skandalesagen.

Hvis du abonnerer på mediet, kan du læse mere i omtalen fra AdvokatWatch HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top