Det er ikke spor farligt eller sundhedsskadeligt at indtage fødevarer med et minimalt indhold af de sprøjtemidler, som landmændene bruger til at bekæmpe bl.a. ukrudt og svampesygdomme. Går man alligevel op i, at det helst skal undgås – så bør indkøbskurven fyldes med danske fremfor med udenlandske varer.
Du får således færre pesticidrester med i købet, når du køber dansk frugt og grønt, end når du køber udenlandsk. Det viser den årlige pesticidrapport 2021 fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.
”I sammenligning med både andre EU-lande og lande uden for EU klarer dansk frugt og grønt sig som sædvanligt godt. Når det så er sagt, kan vi faktisk glæde os over, at langt de fleste varer fra ind- og udland, som vi køber i supermarkederne, overholder grænseværdier for pesticidrester i fødevarer – og hovedparten har intet indhold eller lave niveauer af pesticidrester”, siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen, Fødevarestyrelsen, i en pressemeddelelse.
Fødevarestyrelsens stikprøver omfatter 1.699 prøver af både konventionelt og økologisk dyrkede afgrøder fra ind- og udland, der bliver solgt på det danske marked. I 34 af prøverne, svarende til to procent af det samlede antal prøver, blev der fundet pesticidrester, der er vurderet til at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller at en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes.
I konventionelt dyrket frugt fra hele verden blev der fundet pesticidrester i 84 procent af frugtprøverne. Til sammenligning var der restindhold i 60 procent af de danske prøver af konventionelt dyrket frugt.
I konventionelt dyrkede grøntsager fra hele verden var der pesticidrester i 42 procent af prøverne, mens 24 procent af prøverne fra danske grøntsager indeholdt pesticidrester.
Du kan se mere i Landbrugsavisens omtale HER samt i Maskinbladets vinkling HER. Og selv Danmarks Radio har valgt at bringe den landbrugs-positive nyhed HER.
Hvis du vil have afkræftet nogle af fordommene om betydningen af pesticidindholdet i vores madvarer, er det en god idé at lytte til fagkundskabens kloge ord i artiklen og podcasten herunder.
Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk
