Dansk fødevareeksport slår rekorden i 2022

Aldrig tidligere er der blevet eksporteret for så meget ud af Danmark – beløbet lyder nu på ikke færre end 190 milliarder kr.

køer-i-stald

Landbrugs-kritikere bruger ofte det argument, at fødevareerhvervet i Danmark ikke længere er så betydningsfuldt.

Dét synspunkt klinger imidlertid hult, når man læser en nyhed fra erhvervsmediet Finans. Her fremgår det, at den danske eksport af fødevarer og andre landbrugsprodukter stiger med omkring 17 milliarder kr. i det snart afsluttede 2022, således at man når op på en årlig eksport på ikke færre end 190 milliarder kr., hvilket er det højeste niveau nogensinde.

Især mejeriprodukterne er noget af en højdespringer, viser statistikken.

Du kan læse historien fra Finans via linket HER, mens også Landbrugsavisen beskæftiger sig med nyheden i artiklen HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top