BL-medlemmer: CO2-afgiften slagter vores bedrifter

Både fra Hobro og Midtfyn lyder der i landbrugspressen advarsler fra Bæredygtigt Landbrugs medlemmer

ulrich-4

Den CO2-afgift, som de såkaldte vismænd foreslår, vil uden tvivl ramme landbrugserhvervet hårdt og tage livet af en hel del bedrifter rundt om i landet.

Nu advarer flere medlemmer af Bæredygtigt Landbrug imod planerne i landbrugspressen.

”Det ser ud til, at min bekymring bliver til virkelighed”, siger Martin Pinholt fra Bygumlund I/S i Aalestrup vest for Hobro til Effektivt Landbrug.

Med den foreslåede afgift vil han blive nødsaget til at afskedige 10 mand og udsætte 440 køer.

”Om fem år har vi ingen husdyr tilbage”, konstaterer Martin Pinholt, som de seneste 10 år har drevet landbrugsvirksomheden med sin 39-årige søn Nicolaj Pinholt.

Ulrich Rasmussen fra Midtfyn taler ligeledes om store konsekvenser i form af en millionregning som følge af afgiften.

Han fortæller til Landbrugsavisen, at især svineproduktionen bliver dyr for ham, idet denne gren af virksomheden tegner sig for 70 % af klimaaftrykket på hans bedrift. Den fynske landmand går så vidt som til at kalde initiativet omkring en CO2-afgift for en økonomisk henrettelse.

Hvis du abonnerer på medierne, kan du læse mere i Effektivt Landbrugs artikel om Martin Pinholt HER samt Landbrugsavisens interview med Ulrich Rasmussen HER.

Ulrich Rasmussen har tidligere været portrætteret på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside i artiklen HER. Martin Pinholt har skrevet flere læserbreve, der har været offentliggjort på hjemmesiden, det gælder eksempelvis teksten herunder.

Er det vildledende data, mit landbrug reguleres efter?

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top