Tåbeligt at holde fast i arealkrav

Landmænd oplever i stigende grad markskader, skriver jagtforening om emne, der også optager Bæredygtigt Landbrug

bakkede-marker-sjælland-marts-2014-hjemmeside

Af Knud Marrebæk, landsformand, Dansk Land- og Strandjagt 1991

Dansk Land- og Strandjagt (DLS) mener ikke, at Landbrug & Fødevarer reelt er interesseret i at løse de stigende problemer med kronvildtskader, som flere landmænd oplever på deres marker i Djursland, Vestjylland og andre steder.

I takt med den stigende bestand af kronvildt begynder flere landmænd nu i frustration at vildtsikre deres marker med elhegn.

Hegn flytter bare problemet

Hegn er ikke en fremtidssikret løsning imod kronvildt. Hegn flytter bare problemet over til naboen. De seneste 15 år er udbyttet på kronvildt gået fra cirka 4.400 til cirka 9.600, og for dåvildt er udbyttet gået fra cirka 4.400 til cirka 10.300. Altså mere end en fordobling for begge arter.

DLS mener ikke, at lokale jagttider på kronkalve og kronhinder bliver udnyttet fuldt ud inden for rammerne af, hvad de generelle jagttider giver muligheder for, for eksempel med muligheden for skumringsjagt på op til en time før solnedgang og op til en time efter solnedgang.

Langt de fleste lokale jagttider på kalve slutter endvidere den 31. januar, selv om de generelle jagttider på kronkalve er sat til 29. februar. Det er helt forkert, at de generelle jagttider ikke udnyttes, og at skumringsjagt på både hinder og kronkalve ikke udnyttes i videre udstrækning senere på året i problemområderne.

“Brodne kar”?

Selvom der er stigende problemer med kronvildt for deres medlemmer, holder L&F fast i sin beslutning fra 2016 igennem Vildtforvaltningsrådet om indstilling af arealkrav for kronhjorte, med en hjort for hver påbegyndt 100 ha og for dåvildt en dåhjort for hver påbegyndt 50 ha, til Miljøministeriet.

Indstillingen fra Vildtforvaltningsrådet om arealkrav er bortfaldet to gange af Miljøministeriet. Første gang af en blå regering i 2016 og anden gang i 2021 af en rød regering.

Alligevel fastholder L&F sin beslutning om at støtte arealkrav. Vildtforvaltningsrådet mener i øvrigt, at arealkravet isoleret set ikke kan indfri målsætningerne for kronvildtforvaltningen, men snarere har til formål at hæmme ”de brodne kar”, som rådet mener driver uetisk jagt.

Det skal fremhæves her, at der ikke er tale om ulovlig jagt, men udelukkende om, hvem Vildtforvaltningsrådet mener har ret til at nedlægge hjorte.

Indgreb i ejendomsretten

Hvis man antog, at arealkrav blev en del af forvaltningen, og man vil nedbringe bestanden af kronvildt de steder, hvor bestanden er blevet for stor, vil afskydningen af hundyr (hinder) blive for stor i forhold til handyr (hjorte). 10 hjorte på 1000 ha forslår ingenting. Kronvildtets adfærd er, at de opholder sig i skovene om dagen, og når de kommer ud og fouragerer (spiser), er det på de nærliggende marker.  Arealkrav vil kun medvirke til at skævvride kønsfordelingen negativt mellem hundyr og handyr.

DLS kan oplyse, at arealkravet ikke kan gennemføres inden for den nuværende jagt- og vildtforvaltningslov, der ikke indeholder en bemyndigelse til, at ministeren kan udstede regler om arealkrav på kron- og dåhjorte. Arealkravet kan således ikke gennemføres uden en lovændring. Indførelse af arealkrav vil være at betegne som et intenst indgreb i ejendomsretten uden fuldstændig erstatning. Mange ejendomme vil kunne dokumentere et værditab i form af mindre jagtlejeindtægter.

I 2019 og 2020 har lokalforeningen DLS Thy-Mors under landsforeningen Dansk Land- og Strandjagt forgæves bragt spørgsmålet om arealkrav med de problemstillinger, som DLS her redegør for, op på LandboThy’s generalforsamling. Inden de fusionerede med landboforeningerne Limfjord og Lemvig til Fjordland, som det hedder i dag.

Men bestyrelsen i LandboThy ønskede ikke at bringe to vigtige spørgsmål med videre til primærbestyrelsen i L&F, hvor man drøfter forhold, der vedrører landmænds og lodsejernes ejendomssikrede jagtret, og at arealkrav på hjorte kun vil føre til stigende markskader.

Lokal syltekrukke

Tværtimod så går LandboThys bestyrelse ind for L&F’s forslag om arealkrav. Derfor virker det kun som en syltekrukke, når repræsentanter fra lokale/regionale foreninger og L&F mødes med landmænd, som oplever stigende markskader på deres ejendomme.

De kommende naturnationalparker og EU’s mål om 30 procent beskyttet natur – heraf 10 procent strengt beskyttet – både på land og på vand, hvad skal der ske med jagten dér? Der er lagt op til, at krondyrene kan yngle i fred og med frit slag mæske sig i landbrugsafgrøder.

Det virker besynderligt, at Landbrug & Fødevarer arbejder for arealkrav, mens medlemmerne oplever store problemer med stigende markskader, og fremtiden kun vil forværre problemet.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i Effektivt Landbrug, du kan se avisens onlineudgave via linket HER. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside. Landbrug & Fødevarer har svaret på kritikken i læserbrevet, og dét svar kan du se via linket HER. Hvad Bæredygtigt Landbrug mener om problematikken vedrørende det omtalte arealkrav, kan du blive klogere på via pressemeddelelsen herunder).

Arealbegrænsning på jagt er i strid med grundloven

1 kommentar til “Tåbeligt at holde fast i arealkrav”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.