Spildevandsproblemet: Vi kan ikke være os selv bekendt

Vandmiljøet savner den enorme mængde kvælstof, der skal til for at hamle op med fosforen fra byerne, skriver BL-medlem Torben Friis

fjord-22.-juli-2013

Af Torben Friis, Radstrupvejen 5, 5290 Marslev

Det kan godt være, at vi bønder ikke er så lærde eller belæste som diverse bio-professorer, bio-dr.phil’er og andre “forstå-sig-påere” udi miljø og iltsvind, sø- og fjordbundsplantevækster eller mangel på samme, samt andre miljødårligdomme, man med rund hånd verbalt og på skrift beskylder landmændene for.

Dog én ting lærte og lærer vi meget om på landbrugsskolerne, nemlig forholdet mellem kvælstof og fosfor (N og P), hvor kravet for en vellykket plantedyrkning er 7 – 1 (N-P).

Ingen grund til raketvidenskab

Det princip er åbenbart ikke gældende for plantevækst i vandmiljø (søer, fjorde og indre farvande), for så havde “videnskaben” da ikke tilladt de enorme mængder fraløb og overløb af urenset spildevand fra bybefolkningernes rensningsanlæg.

Søbunde, fjordbunde og havbunde er smurt ind i fosfater stammende fra menneskebæ, vaske- og opvaskemaskiner, industrispildevand og andre miljøet uvedkommende kilder. Det er ikke raketvidenskab at forstå fauna og bunddyrs uvilje mod at opholde sig i den suppedas.

Det grelleste og mest synliggjorte eksempel er Danmarks største sø, Arresø. Når man googler naturkortet over denne sø, så græmmes man. Søen er helt grøn af alger på grund af mere end 100 års uhæmmet tilførsel af urenset spildevand fra Hillerød- og Helsingeområderne. Altsammen udledt til Pøle Å-systemet. Det må være en galgenhumoristisk person, som har navngivet denne å.

Hvem gør noget ved problemet?

Myndigheder og kommunalbestyrelser har totalt opgivet at gøre noget ved problemet, udover at beskylde landbrugets bidrag af nitrat (kvælstof) fra de dyrkede markers drænudløb for synderen.

Nu er det jo sådan, at allerede efter 1. vandplanperiode havde landbruget fået styr på sine udledninger, så spildprodukterne (møg, ejle, gylle og kunstgødning) blev tilført jorden til gavn for plantevæksten, så alt blev brugt. Dette har medført, at kvælstofbidraget fra landbruget til vandmiljøet er sænket til et niveau som det, der fandtes, før moderne landbrug blev en realitet. Altså dengang 90 % af befolkningen levede på landet og lige kunne brødføde sig selv, hvis vejret var med dem.

Projektpenge får ikke ålegræs til at gro

Nu står så vandmiljøet og savner den enorme mængde kvælstof, der skal til for at hamle op med fosforen fra byerne, så vandplanterne (ålegræs m.m.) igen kan få et liv, hvor 7 til 1 giver dem mod på tilværelsen. Man kan ikke tvinge ålegræs til at gro ved hjælp af bevillinger til universiteterne (SDU-projekter). Det er bedre at bortgrave det belastede bundslam, så planterne kan begynde forfra i et plantevenligt miljø.

Vi skal spænde livremmen ind, hvad angår velfærden, og benytte de frigivne midler (læs: flere hundrede milliarder) til udbygning af vandrensesystemerne landet over, så vi dog kan være os selv bekendt og aflevere et levedygtigt miljø til kommende generationer.

(Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug, og indlægget er sendt direkte til Bæredygtigt Landbrug med henblik på offentliggørelse på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

1 kommentar til “Spildevandsproblemet: Vi kan ikke være os selv bekendt”

  1. Stop dig selv. Det er jo helt rablende skævt det du fremfører. Faktum er at landbruget mangler at reducere deres nuværende kvælstofudledning med 57% – og du mener det mangler kvælstof til vandmiljøet??Først herefter er der håb om at vi slipper for 3500 kvadratkilometer iltsvindsramt havbund omkring Danmark som i år. Spildevand er et lille problem ved siden af.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.