Så mange arbejdspladser vil kommunerne miste som følge af CO2-afgiften

Konsekvensberegninger viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune bliver den største taber, men at også resten af landet og især Jylland rammes hårdt

Peter Rosendal høster

Hvis Danmark går enegang og indfører en CO2-afgift på landbruget, vil det koste adskillige tusind arbejdspladser rundt om i landet.

Det fremgår af konsekvensberegninger, som bl.a. dagbladet JydskeVestkysten offentliggør. Ifølge opgørelsen er Ringkøbing-Skjern Kommune den store taber med et fald på mellem 737 og 1411 lokale arbejdspladser, mens Herning, Horsens og Vejen følger efter på de næste pladser. Samtlige kommuner på listens top 10 er jyske.

Vejens konservative borgmester Frank Schmidt-Hansen advarer derfor nu beslutningstagerne på Christiansborg om, at en ensidig dansk CO2-afgift på landbruget uundgåeligt vil have negativ indflydelse på arbejdspladser – ikke bare i landbruget men generelt:

”Når og hvis der skal pålægges landbruget en CO2-afgift, så burde det være på verdensplan og absolut i det mindste på EU-plan. I modsat fald vil det i en tid, hvor mange må vende hver femøre, jo betyde, at kunderne går efter billigere udenlandske varer. Det kan ikke undgå at give et fald i beskæftigelsen og samtidig have en negativ indvirkning på CO2, når man fravælger danske fødevarer, der er dyrket effektivt”, lyder det fra borgmesteren.

Du kan læse hele artiklen fra JydskeVestkysten via linket HER. Også Landbrugsavisen har en vinkel på den samme historie, og dén tekst kan du læse HER.

Bæredygtigt Landbrug har adskillige gange kommunikeret på de åbenlyst store negative konsekvenser af en CO2-afgift på dansk landbrugsproduktion. Et af foreningens seneste indspark til debatten kan du se i indlægget herunder.

Landbruget når i mål med reduktioner af klimagasser i 2030

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top