Rådgiver giver BL ret: Sig nej til BNBO-aftaler!

Aftaler om boringsnære beskyttelsesområder er revolverpolitik, der gør landmænd fattigere, lyder advarslen fra Ejendomsretten.dk

vand-fra-flaske1000x400

Hold dig langt væk fra at skrive under på BNBO-aftaler.

Så kontant er advarslen fra Claus Madsen fra Ejendomsretten.dk i en artikel i Effektivt Landbrug.

Ifølge rådgiveren er der tale om revolvermetoder, når kommunerne med aggressive fremgangsmåder forsøger at få landmænd til at indgå såkaldt frivillige aftaler vedrørende de boringsnære beskyttelsesområder. Og det er vel at mærke aftaler, der kan gøre landmanden fattigere, lyder det.

”Der vil ingen vej være tilbage, og det gælder både for nuværende ejere og for fremtidige ejere”, understreger Claus Madsen om afgivelse af rettigheder til bl.a. at sprøjte for tid og evighed.

”Når man får en erstatning, hvor der ikke er tale om ekspropriation – som der typisk ikke er tale om – så bliver erstatningen avancebeskattet. Siger du ja til en BNBO-aftale, så siger du altså samtidig ja til en avancebeskatning”, pointerer Claus Madsen, som ligeledes i artiklen italesætter det reducerede indtjeningsgrundlag samt landbrugsvirksomhedens faldende værdi.

Hvis du abonnerer på Effektivt Landbrug, kan du læse mere i avisens hjemmesideartikel HER.

Det er ikke mange dage siden, at Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz kom med en lignende advarsel til foreningens medlemmer. Man bør ikke indgå nogen frivillig aftale men tværtimod holde fast i sin fulde dyrkningsret, lød det fra chefjuristen – som tilføjede, at kompensationen i forbindelse med tiltaget omkring vandboringerne formentlig er ulovlig statsstøtte. Du kan læse mere om dén vinkel i hjemmesideindlægget herunder.

Lad bare kommunen ringe om BNBO – du skal ikke indgå nogen frivillig aftale!

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.