På et savværk midt i den efterårsklædte Gribskov blev der søndag holdt et større debatmøde om den kommende naturnationalpark. Naboer til parken havde arrangeret mødet. De er mildest talt modstandere af projektet, der efter deres mening vil:
- Forhindre lokalbefolkningens adgang til de naturskønne skove ved at opsætte høje hegn.
- Dele Nordsjælland, så det vandrende hjortevildt afskæres fra områder, de sædvanligvis færdes på.
- Ikke tager hensyn til dyrevelfærd, idet der er lagt op til andre tilsynsbetingelser overfor dyrene, end landmænd og dyrevelfærdsloven normalt har.
Samtidig har processen været uskøn med manglende borgerinddragelse, mener initiativtagerne til mødet og med dem et meget stort flertal af de fremmødte.
Skovens biodiversitet har det godt
Forstkandidat Søren Grene slog fra begyndelsen af søndagens møde fast, at biodiversiteten er under pres, men ikke i skovene. Han fortalte, at det sted, forskere havde fundet den største biodiversitet i landet, var i Tisvilde Hegn – en plantage på sandjord. Og han understregede, at de tal om biodiversitet, der oftest udlægges, som om denne er stærkt under pres, skal tages med meget store forbehold, idet tallene fra 2010 til 2019 ikke er sammenlignelige. Flere steder, blandt andet i Gribskov, kan man endda spore en fremgang.
Samtidig advarede han om, at med en urørt skov kommer der en klimabelastning. Det er nemlig træer i vækst, der optager CO2, og det er gennem brugsskovens tømmer, de klimavenlige byggematerialer fremkommer. Derfor var Søren Grene så glad for savværket som mødested. Det er nemlig både et klimavenligt og et produktivt sted at være. Samlet set vil det være ufornuftigt at lægge certificeret statsskov ud som urørt skov, understregede Grene.
Politisk uenighed
Den politiske debat, der efterfølgende udspandt sig, gik fra borgerlige politikere, som advarede imod at røve den danske kulturarv ved at lægge 66 % af statsskovene ud som urørt skov, til Enhedslisten, der mente, at det skulle man gøre for biodiversitetens skyld. Venstrefløjspartiet understregede, at man kunne lovgive om statsskovene, derfor var det oplagt for Folketinget at gribe ind der. Og så kunne man jo bare flytte produktionsskoven ud på landbrugsjorden.
Mette Thiesen, Nye Borgerlige, var den klareste modstander af naturnationalparker. Hun appellerede til de andre borgerlige om at gå med i modstanden mod parkerne, idet hun understregede, at der er tale om en aftale, ikke et forlig. Derfor er der en mulighed for at gå fra aftalen.
Den konservative Egil Hulgaard havde det svært, forklarede han. Han er personligt imod, mens partiet havde stemt for forslaget om naturnationalparker. Venstres Hans Andersen prøvede at skræve langt, idet han sagde, at man kunne lave flytbare høje hegn.
Flere deltagere fra salen var stærkt imod planerne om høje hegn og urørt skov. En skovmand i forsamlingen påpegede, at i de seneste 25 år er biodiversiteten i statsskovene øget, og at debatten slet ikke tog hensyn til de mange nye tekniske metoder, der er med til at øge biodiversiteten. Han konkluderede, at der i debatten ikke blev taget hensyn til hverken CO2-udledningen, beskæftigelsen eller produktionen.
Dyrlæge Tue Villebro påpegede de alvorlige dyrevelfærdsproblemer, der kan opstå ved det manglende tætte opsyn med dyrene, der er lagt op til i naturnationalparkerne.
Manglende borgerinddragelse
Bent Hansen, borgmester (V) fra Gribskov, og nabo samt civilingeniør Henrik Carlsen påpegede den manglende borgerinddragelse i processen. Borgmesteren kaldte det et teoretisk ridt for storbyfolk. Henrik Carlsen undrede sig over, at han som nærmeste nabo ikke var inddraget.
Også spørgsmålet om den videnskabelige fundering af hele processen stod tilbage efter mødet, hvor spørgsmålet lød: Hvor tyndt et grundlag må embedsmænd køre på og må politikere beslutte på?
Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst og foto)
