Landbruget når i mål med reduktioner af klimagasser i 2030

Men det kræver, at vi ikke får en altødelæggende CO2-afgift på produktionen, understreger Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent

Jens Lund Pedersen 2

Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug

Nok en gang blev landbruget prygelknabe under en valgkamp. Det skete, selv om de samme politikere for 13 måneder siden i et bredt forlig vedtog Landbrugsaftalen, der skal bringe landbruget i mål med 55 % reduktioner af klimagasser i 2030.

Det er denne brede landbrugsaftale fra efteråret 2021, vi må formode fortsat vil være grundlaget for de kommende års landbrugspolitik. Og vores faglige analyser viser, at landbruget kommer i mål med de aftalte reduktioner, hvis vi ikke får en ødelæggende CO2-afgift, der kun vil gøre alle fattige og udfase store dele af den danske landbrugsproduktion.

Målet kan nås uden afgifter

Set i lyset af den nyeste viden er der nogle punkter, der bør revurderes. De bliver kommenteret nedenfor.

Udledningen af klimagasser fra dansk landbrug er 26 % lavere i 2021 end i 1990. Målet om 55-60 % reduktion kan derfor nås i 2030 – uden afgifter – forudsat at der forskes målrettet, og følgende fokusområder følges:

  • Biogas forventes helt at kunne erstatte naturgas i 2028 – og afløser hermed fossilt kulstof med kulstof optaget af planter. Allerede nu udgør biogas over 30-40 % af det danske gasforbrug, og hyppig udslusning af gylle fra stalde og bioforgasning ventes at halvere udledningen af metan fra husdyrgødning.
  • Det organiske materiale (kulstof) i gylle og planterester fra landbruget anvendes til produktion af metan (opgraderet biogas) i biogasanlæg og føres ud i naturgasnettet. Folketinget har allerede anerkendt det store potentiale i biogas og pyrolyseanlæg i årets finanslov.
  • Metan, der kommer fra køernes bøvser, er kortlivet og består kun af det kulstof, der har været i koens foder, uanset hvor det er dyrket. Alligevel anser vi det muligt at reducere metanudledningen herfra med 25 % ved anvendelse af metanreducerende tilsætningsstoffer i foder til kvæg.
  • Når det er sagt, er vi uenige i Energistyrelsens fremskrivning af husdyrbestanden til 2030, der tager udgangspunkt i forkerte tal for 2020 (i forhold til oplysninger fra Danmarks Statistik og CHR-registeret), ligesom fremskrivningen af andet kvæg end malkekøer til 2030 er godt 40 % højere end det, der forventes i branchen. Antallet af slagtesvin er i styrelsens fremskrivning godt 20 % højere end det, man forventer i branchen, hvor 15 mio. slagtninger anses for det mest realistiske.
  • Ca. halvdelen af landbrugets klimabelastning er en beregnet lattergasudledning, der skyldes mikrobiel omdannelse af gødning og planterester. Den danske lattergasudledning er mindre end andre steder i verden, hvor der f.eks. dyrkes ris. Nye forsøg tyder på, at det er realistisk at reducere de danske udledninger af lattergas fra især husdyrgødning betydeligt ved anvendelse af nitrifikationshæmmere, ligesom en fagligt korrekt emissionsfaktor for lattergas ved anvendelse af handelsgødning vurderes at være ca. halvt så stor som den nuværende.

Mange andre ting kan bringes i anvendelse for at nedbringe udledningen af klimagasser, men vi anser ovennævnte tiltag for at være fagligt belyste og økonomisk overkommelige frem mod 2030.

Husk også plusserne i klimaregnskabet

Naturligvis skal landbrugsvirksomhedernes klimagevinster anføres på plussiden, når halm og biogas erstatter fossil energi, eller når biokul fra pyrolyse af halm eller gyllefiber binder kulstof i jorden. Mange landmænd har desuden småbeplantninger, læhegn og skove, der ligeledes bidrager positivt til en ejendoms kulstofbalance.  Indenfor horisonten ligger måske også flerårige afgrøder.

Alt i alt skal vi huske, at hovedparten af udledningen af klimagasser ikke sker i forbindelse med produktionen, men når planteprodukter, kød og mælk fortæres. Der er jo kulstof i protein, stivelse, fedt og sukker – og uden dem er der ikke meget liv på jorden.

Derfor er en klimaafgift på produktionen absolut ikke vejen frem.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets onlineudgave via linket HER samt Effektivt Landbrugs hjemmesideversion HER).

1 kommentar til “Landbruget når i mål med reduktioner af klimagasser i 2030”

  1. BASF nitrifikations inhibitoren VIZURA kan halvere udslip af lattergas fra jorden. Det kan omregnes som optil et halvt ton CO2e pr hektar.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.