Lad bare kommunen ringe om BNBO – du skal ikke indgå nogen frivillig aftale!

Moderne sprøjtemidler udgør intet miljøproblem, og kompensationen i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder er formentlig ulovlig statsstøtte

Nutrifair - Nikolaj Schulz

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Vi får for tiden en del henvendelser fra vores medlemmer om, at de er blevet kontaktet af deres kommune, fordi kommunen synes, det er på tide at få indgået den frivillige aftale om BNBO (boringsnære beskyttelsesområder).

Årsagen er, at kommunerne ifølge eget udsagn er ved at ramme en deadline, der er til nytår. Landmanden får besked om, at hvis han/hun ikke indgår aftalen, så kommer der et påbud.

Som lyn fra en klar himmel

Lad mig slå fast: Der er ikke nogen deadline for BNBO ved nytår – for landmanden. Kommunerne har en deadline.

Staten har pålagt kommunerne at indgå frivillige aftaler med landmanden om BNBO. Det er en aftale mellem staten og kommunerne. Bare fordi kommunerne er bagud, så udløser en manglende frivillig aftale ikke automatisk et påbud. I langt de fleste tilfælde har landmanden intet hørt, kommunen har intet undersøgt – og opringningen eller skrivelsen til landmanden kommer derfor som lyn fra en klar himmel.

Panik i 11. time

Det kan siges kort: Sig nej til BNBO-aftaler.

Der er ikke noget miljøproblem med korrekt anvendelse af lovlige og godkendte sprøjtemidler. Hvis du tager imod en frivillig aftale, så risikerer du som landmand, at det er ulovlig statsstøtte, og så ser du (netto) aldrig de penge. Derudover så gælder der særlige juridiske procedurer, når kommunen er part i en aftale og underforstået samtidig er myndighed. Det vigtige her er, at kommunen i forbindelse med aftaleindgåelsen ikke kan se bort fra, at de skal overholde forvaltningsretlige principper. Det vil sige, at sagen skal undersøges, og borgeren skal oplyses, men i stedet handler kommunerne i 11. time i panik.

Der er ikke noget problem

Sprøjtemidler er vurderet. Sprøjtemidler er godkendt. Hvis der skal ske indgreb mod lovlige og godkendte sprøjtemidler, så skal grundlaget være endnu mere sagligt og seriøst end Miljøstyrelsens pesticidgodkendelser. Dette kræver bl.a., at kommunerne konkret skal dokumentere, at sprøjtemidlerne udgør en risiko for drikkevandet. Der er i en række tilfælde målinger i grundvandet. Målingerne viser, at der er udfordringer med fortidens synder, men ikke med moderne og godkendte sprøjtemidler. Der er ikke noget problem!

Herefter forherliges forsigtighedsprincippet, der bl.a. førte til, at tænk nu, hvis der vælter en sprøjte i BNBO… Det går da virkelig ikke!? Det er et uhyre dårligt argument, fordi vi allerede har accepteret en risikotærskel, og princippet med eksemplet er uegnet. I de få situationer, hvor kommunen frygter for denne relativt fortænkte problemstilling, så burde kommunen ekspropriere jorden, og så kan kommunen jo se, om nogen vil drive jorden på de nye betingelser.

Masser af andre kemiudfordringer

BNBO har udviklet sig til massehysteri.

Der er ingen nye frygtindgydende oplysninger om landbrugets sprøjtemidler, tværtimod. Vi ser, at fortidens synder viser sig, f.eks. PFOS. Vi ved, at der er spøgelsesboringer, men de færreste ved hvor. Vi ved, at mange lukkede boringer ikke er lukket korrekt – et felt, hvor Miljøstyrelsen fortsat er den ansvarlige. Vi ved, at der er mange lossepladser derude uden fast bund. Alt det har vi vidst i årtier, men disse udfordringer magter Miljøstyrelsen tilsyneladende ikke at adressere.

Alt imens kemiudfordringer bare vokser og vokser, fordi vi får syn for sagn, så bliver det påståede problem med de lovlige og godkendte sprøjtemidler mere og mere surrealistisk.

Hold fast i din dyrkningsret

Mit bedste råd til landmanden er:

Hold fast i din fulde dyrkningsret. Hvis en kommune kigger glubsk på din jord, så lad dem konkret undersøge sagen, og kræv i sidste ende ekspropriation og fuld erstatning. Jeg ville ikke indgå nogen kompensations- eller støtteordning med kommunen.

Kommunerne må løse deres egne problemer – i dette tilfælde, at de intet har undersøgt i langt de fleste BNBO-sager op til deres ”deadline”.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Maskinbladets onlineudgave via linket HER og Effektivt Landbrugs hjemmesideversion HER).

Scroll to Top