Kvælstof mere ven end fjende

Nej, kvælstof fra landbruget er absolut ikke årsag til det ringe vandmiljø, skriver BL-medlem Jørn Rasmussen i dette læserbrev

nyhedscover_fjorden_m_valmuer_

Af Jørn Rasmussen, Pileallé 5, Vordingborg

For gud ved hvilken gang udbasuneres udledning af kvælstof fra landbruget som årsag til ringe vandmiljø her i avisen Sjællandske den 3. november.

Professor Stiig Markager skulle være garanten for udsagnet. Tilfældigvis har han lige holdt et foredrag her i Vordingborg den 5. oktober arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening.

På samme måde, som at for en håndværker, der kun har en hammer i værktøjskassen, ligner alle problemer et søm, så har Markager kun én forklaring til at løse problemer i vandmiljøet, og det er kvælstofbegrænsning.

Miljøpolitikere er åbenbart ligeglade med naturens balancer

Naturen forsøger overalt at opretholde nogle balancer. I verdenshavene uden menneskelig påvirkning vil forholdet mellem kvælstof og fosfor, N og P, være 7:1, da evolutionen er nået frem til, at det er det ideelle for en sund og proteinrig algevækst.

Dansk miljøpolitik tilstræber på alle måder at forhindre det ideelle forhold og algevækst generelt.

En enkelt forårsmåned kan der være overskud af kvælstof, men alle de øvrige måneder er fosfor-dominerende. Myndighederne er glade, da kvælstof er i underskud, og som Markager viste – i et laboratorieforsøg – vil glasset, der får tilført kvælstof, vise en kraftig grøn algevækst. Derfor er udledning af kvælstof til de indre farvande bandlyst.

Underskud af kvælstof giver problemer

Ved underskud af kvælstof vil der ske en opblomstring af blågrønalger, der fikserer atmosfærens kvælstof, i vores farvande med lavt saltindhold. Disse blågrønalger kan specielt for skaldyr være giftige. Øvrige alger er mindre appetitlige for zooplankton og den videre fødekæde. Derfor ender disse giftige og proteinfattige alger på havets bund med iltsvind m.v. til følge.

Markagers hund, der havde tisset på hans græsplæne med fine mørkegrønne græstotter til følge, var illustration på, at det visne græs udenfor totterne var bedre for vandmiljøet.

Sejlivet hypotese

Gunni Ærtebjerg citeres for tilbage i 1980’erne at have påvist en sammenhæng mellem udledt kvælstof fra landbruget og fjordens (dårlige) tilstand. En fatal fejlkonklusion af dimensioner.

En langt mere sandsynlig forklaring er, at spildevand i et par årtier forinden var udledt i strømfyldt farvand. Således blev Lynettens dårligt rensede spildevand ledt med strømmen op gennem Øresund. Hvor strømmen aftog nord for Helsingør, bundfældede slammet sig.

Det var dette slam, der var årsagen til Gunni Ærtebjergs forargelse over de døde hummere og ikke landbrugets brug af kvælstofgødning.

Denne sejlivede hypotese, at nitratkvælstof er årsag til iltsvind, er aldrig blevet verificeret med anerkendte videnskabelige metoder, hvilket har været en dødssynd og kostet samfundet trecifrede milliardbeløb. Miljøstyrelsen har haft store udfordringer med at forsvare Gunni Ærtebjergs ”opdagelse” fra 1982. Men masser af beskæftigelse til samme styrelse og letvægtsforskere på vores universiteter har det givet. Meget af den arbejdskraft, der efterlyses til samfundets grundlæggende behov, findes måske på landets universiteter, før vi vender blikket mod udlandet.

Fokusér på fosfor og spildevand

Min konklusion:

Vær glad for al den nitratkvælstof, der kommer ud af landmandens drænrør, og hav i stedet fokus på fosfor og spildevand, hvis et bedre fiskeri og vandmiljø er målet.

Måske var det en idé for redaktionen på Sjællandske at arrangere et møde med Stiig Markager og Gunni Ærtebjerg samt undertegnede og min mentor.

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i dagbladet Sjællandske. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har givet tilladelse til, at teksten gengives på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

3 kommentarer til “Kvælstof mere ven end fjende”

  1. Det har været almen viden i årtier at det primært er N der skal reduceres for at hjælpe på havmiljøet. Det kniber det bare med og frivillige aftaler har gang på gang spillet fallit og det nødvendige udsat. Nu har kvælstofforurening så slået havmiljøet ihjel på 3500 kvadratkilometer omkring Danmark. Et vanvittigt stort areal. Torsken er væk og fladfisken er væk. Erhvervsfiskeriet er slut. Det dur ikke!

  2. Niels Peter Gleerup

    Det skulle vel ikke tilfældigvis være vores urensede spildevand, der gør livet så surt for fiskene, at de søger andre steder hen. Der løber årligt 11 gange så mange kubikmeter urenset spildevand ud i havene, som det antal kubikmeter gylle der produceres i DK.

    1. Efter som N fra spildevand til havmiljøet kun fylder 10% og N fra landbruget 70% så nej. Det er ikke det urensede spildevand der er årsag til iltsvind i havet, men dermed ikke sagt at der ikke også stadig skal arbejdes for at spildevand separeres fra regnvand.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.