Klimapåvirkning og klimaregnskab er to forskellige størrelser

Det giver ingen mening at spise flere udenlandske fødevarer for at gavne det danske CO2-regnskab, skriver Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent

Jens Lund Pedersen 1

Af Jens Lund Pedersen, faglig konsulent, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug, Skovvejen 65, 6640 Lunderskov

Det er for mig tankevækkende, at en vinterferie med fly for en familie på fire har en klimapåvirkning, der svarer til de udledninger, der sker ved produktion af 4.000 liter mælk.

Den store forskel er, at flyet forbruger fossilt brændstof og tilfører atmosfæren kulstof, der er mange millioner år gammelt og er utrolig lang tid om at blive nedbrudt i atmosfæren. Og at disse udledninger fra den internationale fly- og varetransport ikke tælles med i de nationale klimaregnskaber.

Derimod er det kulstof, som koen har udledt, kommet fra foderet, som koen har ædt, og som indgår i biosfærens kulstofkredsløb. Dette kan i øvrigt reduceres uden at sætte fødevareproduktionen over styr. Koens foder kan ændres med bl.a. tilsætningsstoffer, og gyllen kan anvendes til biogas, der opvarmer huse eller anvendes til elproduktion. På denne måde bliver mælkeproduktionen endnu mere bæredygtig. Det ses bare ikke i klimaregnskabet, hvor mælkeproduktionen tæller negativt med uforståeligt store talværdier.

Dette cirkulære forbrug er blevet globalt og derfor ikke længere cirkulært. Vi eksporterer fødevarer worldwide – og spiser også fødevarer fra hele verden, der ofte bliver fløjet ind. Hvis vi udelukkende spiser udenlandske fødevarer, kan vi i Danmark få et rigtigt flot CO2-regnskab for landbruget. For udledningen lægges på produktionen – ikke på forbruget. Og international flytransport indgår ikke.

Helt generelt fremmer nationale skatter og afgifter på produktionen ikke en mere klimavenlig landbrugsproduktion med reducerede udledninger af metan, lattergas og CO2, hvis vi ser på det globalt.

Fødevarer er ligesom energikritisk infrastruktur. Skal vi udflage denne fødevareproduktion for at flytte CO2-udledningen til andre lande? Og pudse vor egen CO2-glorie? Passer vi ikke på vores eget landbrug, der både producerer til hjemmemarkedet og til eksport til især nærmarkeder, vil det blive udflaget. Denne udflagning vil blive større, hvis der indføres en CO2-afgift på produktionen. Er det udenlandske fødevarer, vi ønsker?

Handler det om klima eller afgifter til statskassen?

(Indlægget har også været bragt som læserbrev i diverse dagblade samt i landbrugspressen, du kan eksempelvis læse Viborg Stifts Folkeblads hjemmesideversion via linket HER samt Effektivt Landbrugs og Maskinbladets onlineudgaver HER og HER).

1 kommentar til “Klimapåvirkning og klimaregnskab er to forskellige størrelser”

  1. Handler det om klima eller afgifter til statskassen?
    Næ det er helt galt opfattet
    En klimaafgift på landbruget er interessant ud fra en miljøøkonomisk vinkel
    Nøjagtig ligesom da man valgte næringsstoffer fremfor biologisk iltforbrugende materiale , i vandplanerne
    Det skal være den billigste løsning , og er forudsætningerne for beregningen forkerte , så ender det i noget hø , og det vil de også gøre denne gang
    Så en afgift på landbruget , drejer sig om at frede de udledninger , der giver penge i kassen , selve afgiften , er en latterlig detalje i det spil

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.