Hør BL’s chefjurist og næstformand i radioprogram om boringsnære beskyttelsesområder

Nikolaj Schulz og Niels Hauge Mikkelsen spillede mandag morgen to af hovedrollerne, da "Den Uafhængige" satte fokus på sprøjteforbuddet

GF - Nikolaj Schulz 20222

Bruger kommunerne mafiametoder til at presse landmænd?

Sådan lød hovedspørgsmålet, da den kritiske taleradio “Den Uafhængige” mandag morgen stillede skarpt på de boringsnære beskyttelsesområder. Kommuner forsøger således p.t. at overbevise lokale landmænd om at indgå såkaldt frivillige aftaler vedrørende bl.a. sprøjteforbud ved vandboringer.

Blandt morgenfladens gæster var Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz samt foreningens næstformand Niels Hauge Mikkelsen, som eksempelvis måtte besvare pågående spørgsmål om, hvorvidt de bryder sig om at “drikke sprøjtemidler”… Alligevel fik såvel chefjurist som næstformand serveret flere gode pointer i forhold til den ellers ofte unuancerede debat om, hvorvidt den danske landmands moderne sprøjtemidler udgør nogen risiko for grund- og drikkevand.

Du kan høre programmet via linket HER og i øvrigt læse mere om Bæredygtigt Landbrugs holdning til emnet i indlægget herunder.

Lad bare kommunen ringe om BNBO – du skal ikke indgå nogen frivillig aftale!

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

2 kommentarer til “Hør BL’s chefjurist og næstformand i radioprogram om boringsnære beskyttelsesområder”

  1. Henrik Fleischer

    Det er forstemmende at I er så inderligt ligeglade med, at giften ender i vores drikkevand, med den ansvarsforflygtende grund at sprøjtemidlerne er godkendte. Det var fx DDT også, og I forholder jer aldrig til PFAS i sprøjtemidlerne, som er bevist reproduktionsnefsættende og kræftfremkaldende. At de er godkendte skyldes ene og alene at miljøstyrelsen og de der godkender midlerne ikke har undersøgt midlerne for disse stoffer og der ikke er fastsat grænseværdier. At Cheminova holder hemmeligt, om (at) der er PFAS i deres produkter fritager ikke landmanden og hans interesseorganisationer fra at handle ansvarligt. Skam få den, der ødelægger vores jord og vand for kortsigtet profit.

    1. kommentar til Henrik Fleischer
      de moderne sprøjtemidler bliver nedbrudt i det øverste jordlag, dels af sollys, og især af jordbakterier. ligesom når man spiser bliver maden omdannet i maven og tarm af bla bakterier, derfor kan du få næring af maden. Blodet fører bla sukkerstoffer og proteinstoffer rundt til muskler og organer . Nogle grønsager kan vi heller ikke udnytte rå, de skal koges, f.eks kartofler.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Please accept [renew_consent]%cookie_types[/renew_consent] cookies to watch this video.